- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[9:18]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• laledes opttaar de dobbelt*’ Skillerum. »om ikke find’*’ »ed Store
Manendal I>en anden I*i«ning forudsætter Forlobet« Netlinjer midt
i alle Mur«* (Fisr. "»), den fiver Skillerum Ydermur oar »varer
altsaa til K Dyggve* Opmaaling. Vi lutn anskue o« denne Løsniog
derved. at vi akyder de omtalte fardige kradratiake Ku tn «*n meget
•■»rer hinanden, at deree falle« S,der faar falle« Mur. Vi har derred
(Fig. :»> be«temt eu Bygning med 10 kradratiake Rum. med Ydermur
Skillerum «>g i FoH#bet bestemt vr<! l l»g* store Fremspring
paa den ene Led ok Delingen 1. ?. 3, 2. 1 paa den anden Ltd.

En videre Undersøgelse af Planen (Fiff. <l) «knlde nu give o« det
Syaterr., hrorefter Vinduerne or anbragt. V* »i«r da, «t i de «.xndalte.
kvadratiske Kum er Vinduerne anbragt taalrdea. »i der udrfsa «et.
bliver lijfr atort Piller overalt <Stvkkerr.e b>, ug dr tte forer til. at naar
ved de kvadratiske Hum Murtvkkelæme skyde« ind or er hinanden, bliver
don indadguaende H^iroeptlle Murt» kkelsen mindre end de aodre. Denne
Vindueianbringel«e vil ri kassere *om ganake umetodiak, thi den bar
paa Urund af urne lige store Piller i hvert enkelt kvadratisk Kum

dobbelte Pilier hvor Rummene itinier uaimrn, og altaaa ikke fort-

løbende Fag (Jirviifor F»*. 4),

F.t Kktempel |*aa de to rigtige Former for losninger er viat Fig.
&, venstr« Halvdel n«er Opgaven udført «om Søjle bygning. hojre
Halvdel aom Ptlleb*gnuir. hvor Underfagdehruren er bestemt aom en
4-Deling. Vi har Talgt 4-Delingen. blot fordi Arkitekt I*»gg»e i aiu
Rekonatruktiou (Fig. »*i kar valgt denne Underdeling, tuen det vilde i
•►g for aig rgrrr ngtigere, da Vinduerne« Mulirr er Internt af det
stort Forløb, »aa blot at fa*t»laa en pa«»ende Vinduesbredde, thi der
er intet i del sture Forløb« 1«, 2* og 3-Delmg, aom berettiger o« til

at «luttr til rn 4-Underdeling.

Vi aksl efter dftl* gennemgaa Arkitekt Dyggrea Opfattelse [ Kig.
*l\ idet vi tillige henviser til Reproduktionen af drn originale Tegning

i Arch. XXI. lf. Dyggve er til en bria (irad klar •>ver. at Problemet
rr de kvadratisk«* Rum, men han op*ogrr aldeWa ikke den almindelige
I^ianing. Han gaar ekttatiak rundt om Huset med ain Tommestok og
opdager, at dette Maal er dobbelt aaa atort tom hint, og dette tr«
<«ange aaa atort Men pludselig er der noget, der ikke atemmer. der
•r blevet ca SI" for meget, nuvrl aaa indløgvea de £4’* paa lang«
igennem Midten af Huset og kaldet a (Fig. 6), og da det yderligere
viaer aig, at 34* er -* af 4 Alen. aaa afatnliea Huset raed et I Alen«
Net paa kryda og tvirra, foruden det paa 4 Alen. Det paaaer »«a at
sige mgen Steder, men udnaevnea dog til Underdeling!

Nu ved jeg meget godt, at det «r en af Arkitekt Dvggtes For*
tjenester <»ang paa (tang at hav« fremfort Begrebet Underdeling, thi
derved har han ligeaom slsaet Bro fra dat almindelige ayateraattake
Vrøvl, aom bcslaar i en via kildreude Arkitekturghrde. hvergang en
Skorsten er J i Bredden af. hvad en (iadedør rr i Holden — owr i
det melodiske Xnt, ja han har virkelig nved Fremførelsen af
Underdelingen aøgt at fattalaa eu almindelig Ur, men det tjener ham ikke
til JCre. at bau kurer en Underdeling ig«nn«m paa Store Manen dal,
s.un i Følge sine PiUedehuger (og forøvrigt ogaaa i Følge de af hain
selr konstaterede «tore Yanationer i Vindn*amaalene) uldrig hnr rjti
togti l’utitftU\t»’j%nrl, og det er yderliger* graverende, fordi han
ikke engair; har klaret Hoveddeltngerne. men har maattet gnbe til de
-4“. Hør engang!: ,1 vest og oat indskydes a for at gir«
siderummene praktisk taget kvadratisk form. og udbjgniogen vægtig bredd«“.

Kr det nu Philip l.ange. der i 1751# ønskede Udbygningen %eti
neg tig bredde* > Nej, det cr Dyggres Tommestok, »ler har fundet
paa det

Ug dette Materiale, aom aldrig burde r*are offentliggjort, anven*
drr man aaa (O. Valentiner Arch XXI. lKi til .at nse, at de gamle,
«om jo var atore Systematiker«*, ikke betmnkte sig paa at fylde en
Haandfuld Tommer i Hullerne hiat og her for 8køuh«deua Skyld.
I^ogik De gamle Systematikere var atore, de ayatematiaerede skidt,
ergo er Syateinatik noget Skidt I^ogiken og (irundlaget srarer pant
sammen.

Konklusionen er da tlrnne: Rekonstruktørens
alminde-ligate Fejl er den, at han anvender TommeMokken S
Stedet for Hovedet. V*r altid mistænksom overfor de Maal,
iler pa*tcr. thi Sandsynlighedsberegningen l*rvr os, at paa
alle Genslande kan der Isrige* et System — og husk, at
Uoverensstemmelserne i Almindelighed netop indeholder
Naglen til Losningen.

Del ataar mig klart, at de to atore Rum ved St Mariendal ikke

er helt kvadratiske efter K Dyggvea Opmaaling Off Rtkrm&tiktitm —
rar de det. maatte Arkitekt Dyggre ludlflrsrg« «t B*lte paatr.rrs, som
han har gjort det paalanga. men hvor megen Betydning, man vil
til-|»-gge denne Fejl, *r m Skøn««ai? <de? kam foruden den Tillsrmpnmr.
■om altid fc»lger med en Rekoratmktinn, vmre Haandrirrkeme« F«il.
praktiske Grunde ete.u Er de? bevidst sf Philip Lange, nt
Sidebygningerne akulde have ,virgt*g bredde", raedena Midtebygr.ingen maatte
nøjes med de’i fattigere Bredde, som Svstemet ga» den — ja «aa er
det hele Vrøvl, og Philip Lange liar ikke noget med Metode at gøre.
Vi skal her indføje Motiveringen for. at ti aalte Problemet til de 10
kvadratiske Rnm. nemlig dette, at *M sfore foriib o: de lige atore
Fremspring i Tværretningen og 1-, 2-, J-, S-. t-Delir.gen psalangs, viser
kvadratiske Hum. det er førat i l’mfrrrtriiiitjm ø; i lhimrn$ini>min/tu
at Uoverensatemmelseme kan opataa. Derom er vi mige. og kun
dette begrmneede, at det ator* Forløb viser kvadratiske Rum. kan vi
indrømmr Arkitekt Dyggve, er .indlysende i sig s-It*, hele Rrttec
msa vi pure afvis«- For nn imidirrti«! ikke at forplumre Sagen, som
for os er det afgørende ved at drage Philip I*angea mulige Meninger,
Fornemmelser og Anskuelser ind den, saa tillader ▼! oa at lade d«t
hittonake og Philip I«ange. tom efter lette korte Bekendtskab ikke
intereaaerer o« overvnrldende. hvile og «tiller gan*k«> «impelt
Bagningen Fig. .*» op imod Bygningen Fig. »I og heder .Kstetikeme paapege
en eneate Fejl eller Skønheflaplet, aom skulde gore den første ringere
end «Jetis tidate. ;a vi haaber. at de vil anerkende den første son
afgørende bedre. At den ikke er endnu bedre skylde« Bamligheder. af
del Problem, fra hvilket %i maatte gaa ud Fremstillingen af de 10
kvadratiske Rum.

II.

DKN HHNK SØJLEBYGNING

Maalet med tlUse Betragtninger har forelnliig va;ret at
paavise Midtedelingens Nytte og Nndvendighed, al adskille
Hcgrel>erne Plads og Form Det har altsaa drejet sig om
Definitionerne, om selve Grundopfattelsen af Tingene.
Saaledes skulle vi opfatte alle Ting. en Urtepotte, en
Lygtepæl. et Trce. (Træets Højde regnes til Midten af Kronen.
Træernes Afstand imellem Midten af Kronerne. Stammen
er en Underdimension af Kronen, Underdelingen er altsaa
her, som allid, det bærende. (Sammenlign Charles I
Sehoii, Hancgaardstemvneti Bebyggelse Arch. XX. .’tli, det
meningslose i, at noget san udefinerbart som »Tiårernes
Væksthøjde« gøre* til Genstand for Arkitekturbeiraglninger. I
Kl typisk Kksempel er den hængende Huelampe, hvis
Højde kun kan bestemmes entydigt, naar den regnes til
Kuplens Cenlrum. Kuplen er atter ophængt i en
Beholder, som er en Underdimension af Kuplen. Beholderen
hænger i Trossen, som atter er en Underdimension.
Saaledes loses Sporgsmaalet om Grænsen mellem Tyskland
øg Danmark a: som en Linje, derigennem hvor tysk og
dansk slaar 50% mod 50*/t. dette er Grænsent Piaih. og
som en ttrtiUlc til hixr Sitie fra Linjen, for Eksempel
indtil de reciprokke Forhold er 2øa • c: skal anden Zone
internationaliseres maa første ogsaa’ — o. s. v. o. s. v.
Denne Opfattetlelse berører ikke Tingenes
ForholiU/mmig-htd, men analyserer kun deres Plads og Form. gor os
det muligt at opfatte dem. Først naar vi angiver
harmoniske Regler for Fastsættelsen af Plads og Form efter et
bestemt Princip, beskæftiger vi os med
Forholdtuuessig-heden. —

Vi har altsaa opnaaet. at vi kun maule og opfat le
Tingene, men vi har igen at paavise, hvorledes vi kan
opoaa Enhed og Harmoni over det, vi maaler ug opfatter,
med andre Ord, Indførelsen af Ordenshegrebet, det
bestemte Princip, men vi gor straks opmærksom paa. at del
bestemte Princip paalægger os en Pligt, indskrænker vores

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free