- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[9:22]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Net bliver Fagunderdelingen \\k bestemt ved en 3-Deling, hvilket er
umetodiak.

Vi kan altsaa allerede paa dette Tidspunkt bevise
Sætningen :

/ det geometriske Set kan Piltebygningen ikke opstaa ved
en Fagunderdeling men uwa fremkomme som en Fagoixrdeling
d.v.s. ivr/ l’dnturing af en Snjlebygning (eller som vi
senere skol benævne det. Sletning af Mellemrum).

Vi har nu igen at udforme den rene Opgave i det
geometriske Set og dernæst at undersøge denne rene Opgaves
Formler, Sætninger og Forhold, dens Tydighed og de
Metoder, som fra den rene losning fører over i Praksis
med al Mangfoldigheden.

Medens Fremstillingen af all«* Figurerne paa Tavle I sker i el
kvadratisk Nel (naar undtage« Kip: # hvor a er indskndt). ril den
almindelige Form for Nettet blot være el System af lånicr. lagt efter
en Metode. Nettet er saaledes et Begreb af uendelig mange
Tydninger. og ri ril her kun gennemgaa een Tydning: det retlinede Net og
inden for dette igen kun Nettet, som opstaar red to Liniebundter
(rumligt red tre) .det perspektiviske Net*. Kf specielt Tilfalde af
det pempektinske Net er Parallellogramnettet, »det de to
Liniebund-ters Samlingspunkter (Poler) her begge ligger uendelig fjernt (rubligt
set er ParalleUogramncttet altsaa et Prismenet). Et specielt Tilfælde
af Psrallellogramnettet er Rcktangelncttet. idet Vinkelen mellem de to
Retninger speeich bliver ret <rumlig set er det et Parallellepipidenet).
Et specielt Tilfalde af Rektangelnettet er Kvadratnettet, idet
Forholdet mellem Netmaikens Sider specielt bliver 1 • rumlig et kubisk

Net).

Vi vil straks bensegtr, at deune rette Vinkel skulde virre
.smuk-kere" end all« andre Vinkler, den er .praktisk", fordi Tyngden
indforer den. og dermed rr deus Værdi ; Bygningskunsten fastslaaet.
Rektangelneltet er derfor det anvendeligste ligeledes ni vi benægte,
at der eksisterer nogen Relation imellem Rummets tre Retninger, som
erfaringsmæssigt, følelsesmæssigt, intuitivt eller forstandsmæssigt tor
fasUlaas som den .»mukkeste*. Kassen. Parallellepipidet er lig« smuk
i enhver For«, Tæmingen er blot et specielt Tilfalde, og det
kvadratiske Net i Praksis kun en Undtagelse. l>iase Betragtninger er
vigtige, fordi Tingene altid i det geometnske Net maa gentage Nettets
Format.

I den teoretiske Planopgave, vi nu (Tavle II) skal
un-dersoge. er Klingens Format del givne, og Opgaven altsaa
Isestemt som rektangulær:

1) Det giime er farst og fremmesi en Vinkel og et Format.

Del givne maa endvidere være Bygværkets Plads d.v.s.

2) Den givne Plads maa vtrre markeret med et Punkt:
llegyndelsespunktet. »om er Skuringen imellem to Sellinier
°f højest anvendte Orden. Den højeste Deling anvendes kun
til Bestemmelse af llygtnrrkeh Plads.

Paa Tavle II vil Linierne, som skærer hinanden i
Billedets Midte i Punktet As, være af hojeste Orden, medens
Afstandene Ae B, og A, B, o.s.v. betegner Underdelingen.
Idet vi (vilkaarligl) har anvendt en 4 Deling, er der altsaa

4 Gange Stykket A« B, ud til næste Linie af hojeste
Orden. Opgaven kan altsaa tænkes fortsat opad i del
uendelige. Ae Bi og Ai Bi er den Underdeling, som giver
Bygværket Form, nemlig som Rektanglet, der gentager
Klingens Format og gear gennem Puukti-rne Ai Bi Ct Di
lii Fi Gi lli, men disse 8 Punkter, »om forst var Form,
angiver sammen med Ae Pladsen paa de enkelte af
Byg-værkets Dclr. hvis Form bestemmes af 4-Underdelingen til
Ae B| og At B, markeret ved Punkterne A, B. C, D, K,
Fv Gr Hj. Meu disse Punkter angiver nu igen sammen med
A, Underdelenes Plads, hvis Form bestemmes ved en ny
4-Undcrdcling (af A| B,) markeret ved Punkterne As Bs

Cs Da Es FsGslls og saaledes videre uden Grænse. Vi kan
nu betragte Bygværket som en teoretisk (men praktisk
ganske uanvendelig) By med 9 Bydele, hver med 9 Kareer.
hver med il Huse o.s.v. Vi bemærker al Bogstaveringen
paa Tavle II bande angiver Punkter og Ting. Ae altsaa
baade Begyndelsespunktet og hele Tegningen. Vi ser tillige
at. ligesom Pladsen er omdimensioneret med en Tykkelse,
forstaar vi heller ikke ved Formen den ydre Kontur, men
en Kærne indenfor denne. Paa Tavle II er Formen af hele
Bygværket As ikke Kontuien gennem As Ba G* o.s.v. men
derimod Kærnen bestemt ved Punkterne Ai Bi Ci o.s.v.
eller for at vende tilbage til Alagrec<|uen (Fig. la. Tavle I):
vi vil ved dens Form forstaa Midlen af de Linjer, som tegner
den, ligegyldigt om vi giver disse Linjer en Tykkelse (^ af
Breden) eller ej.

Af denne Losning kan vi slutte en Bække Sætninger:

.*1) Den rene Opgaves Tydighed er angivet ved Antallet
af mulige Dimensioneringer.

Dette betyder, at naar vi har fastslaaet hvilket Dimensioneringstal
(d), vi vil anvvnde. er Opgaven dermed entydig bestemt. Da
4-Delingen kun er mulig for d —I, er 4-Deliogen altsaa entydig
(Størrelsesforholdet. Vinkelen og Formatet betragter n som bestemt af ydre
Forhold) 9: vi bar ikke kunnet gaa frem paa nogen anden Maade red
Udformningen af Tavle II og har ikke kunnet nas til neget andet
Resultat En hvilken som helst anden Løsning i et 4-Dclings System
maa være opataaet red OMmimff af den ene eller den anden Art.
medens ri red Anvendelsen af f. Eks 6-Delingen fsar to lige gode
forskellige Løsninger, eftersom vi anvender d- l eller d 2.

Direkte fra denne Sætning om Tydigheden fores vi
over i:

4) Den rene Løsning maa altid fvre til Sojlebygningen.

DeUe følger af den Fordring, som indeholdes i det geometnske
Net, at alt skal gentage Formatet Formatet cr nemlig i Planen et
oradimenaioncret Punkt, og et omdimensior>eret Punkt er ifølge
Definitionen altid Billedet af en Sojle. Xun Kvadratnettet giver altsaa
kvadratiske Søjler.

3) Den rene Losning maa føre til Stof paa alle Linjer
og Hum i alle Mellemrum

(Ved alle Linjer vil vi forstaa alle ciMrøii/fe Linjer. Det i hele
Tal delte geometriske Net kan fortsættes kontinuerligt, men vi
anvender kun saa mange I>eliuger til hver Side omkring en højere Debng,
som vort Dimentioneringatal (dl angiver).

Vi vil ved Betegnelserne Stof og Rum i eller som andre Forfattere
har benævnt det, Ma»se og Rum) ikke antyde noget bestemt fysisk,
mstematisk eller mekanisk Modsætningsforhold, men blot en vedtaget
Forskellighed (f. Eks. uigennemsigtigt imod gennemsigtigt, som
betinger at Bygværket bliver synsmæ*sigt opfatteligt}. Korrektest vilde
det i og for sig være, om man benærnte disse to Begreber med
ombyttelige Betegnelser som A og II, og det er kun for Anskuelsens
Skyld, at vi har benvttet Betegnelserne Stof og Rum (og foretrukket
dem for Betegnelserne Masse og Rum). Rummet opstaar stadigt
(Tavle II) som en Rest. naar Stoflet har faaet sin Plads og sin Form.
Vi har stillet vurt Problem netop saaledes at deuue Rests Plads og
Form ikke akal bestemmes direkte ved Punkt og Omdimensioaenng.
men opstaa ved at Stoffet bestemme« saaledes. Vi fastalaar altsaa ved
Begrebet Stol at forstaa alt det. hns Plads og Form bliver bestemt,
og ved Rum at forstaa Resten Sætning & bliver derved reduceret
til en ldenditet.

Da vi alUri ifølgr vore« (inmdopfattelse ni have en Hovedhuje i
Midten og ifølge Sætning 6 altid vil træffe Stof paa denne linje, aaa
følger deraf, at den reue Løsning, hvor langt ned n end foretager
Stoffet« Opdeling i Stof og Rum. aldng vil kunne gire »Hul i Midten*
og dette tnnger os til at opgive denne yndede Arkitckturfordrmg.
som iøvrigt er et uudgrundeligt Postulat (der tkke engang med
rirke-ligt Held kan føres tilbage til tiet menneskelige Legeme!), medens
derimod den her anførte Fordring om Slof » Midteu er helt begrundet
i vore« Udgangspunkt Vi understreger dog, al Sætningen kun ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free