Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilfælde, at Forholdet mellem tilsvarende Stof er 1,
men udelade Sletningen af Mellemrum, d.v.s. den
forskudte Dimensionering. Beviset ligger da indeholdt i, at
vi for det første kan fremstille et hvilket som helst lige
Antal Fag og ved Sletning af Piller et hvilket som helst
ulige Antal, og dernæst deri, at vi i begge Tilfælde kan
fremstille et hvilket som helst Forhold imellem Stof og
Itum fra o til x .
Angaaende den metodiske luftning i det georaetriake Net i Helt*
tion til du praktisk« ForhoM, ikil vi font understrege. at iler ikke
fra Midtedeling«prir.ciprt, »om kun gælder l >eti tæringen, kan tænkes
at opetaa nogen praktitk Vanskelighed, meden« derimod alle
Meningsløshederne i Prak«!* maa opitaa af Proportionalitetakravet
Sætning 4 ud«iger. at kun Søjlebygningen og vimc strænge For*
mer af Pillebygningen er metodiske. Vi maa enten indføre et tredje
Begreb eller moderere Proportionaliteukravet ved Indførelsen af to
sideordnede Formater, eller vi maa spnngr lige orer i den
uroetodi-ske Sletning.
Sætning 7 om Billederne« Kongruens udsiger, at til Stuen »varer
Torvet. I Byplanopgaven vil ri altaaa ua at vige tiere tvunget til
at gribe til den umetodlake Sletning.
Eudridere udspringer direkte af Proportiouahtetsprinripet Kravet
om, at alle Dimensioner skal falde efter en Kvotientnekke —
Karre-dybde. Husdybde, Murtykkelse, Møbeltykkelse o.s.v. Vi vil imidlertid
ikke uden red Indførelsen af et Mellemled (C Kka. en Korridor- og
Trappedybde langs G aard og Gade) kunne opstille nogen saadan
KvoUentrække, som falder indenfor Grænsen for praktisk anvendelige
Karredybder, Hnsdybder. Murtykkelser oi.r. Med andre Ord, dias«
væsentlige Uorcrenstemmelsrr med Praksis udspringer direkte af det
Korrelatinnsnrt, som vi uden Kritik har lagt Ul Urund for Betragt*
ningeme
1 Tilknytning til det ber fremsatte ni n nu, fremføre et i Praksis
udfort Kksrtnjxd (Fig. 8. Tavle I), idet vi nu ikke alene skulde have
Betingelserne for at forslaa det, men Ulbge for at knUsere det
Eksemplet er salgt. for drt førsta fordi det belyser et interessant
Kumproblera, men dernæst fordi det over sig kar det Skær af Virke*
lighed, som den udførte Opgave ejer, og som jeg ved Fremførelsen
af Tarie II so« helt bar maattet renoncere paa.
Det givne er et Kum i en Lejekaserne med Dør paa skraa j
Ujornet, H-rammet Vindue o.s.v. Opgaven er at møblere det som
Sovekammer. KorrelaUonsriettet optoges Ted, at det .S. dr I te Vindue
lægges til ({rund for Inddelingen, dette giver en 7*Deling i Bredden,
hvorefter Værelset ligeledes 7*dele« i Dybden. De yderste Linier, som
bestemmer Værelsets teoretiske Størrelse, skal falde en Underdeling,
d.v s. -i af 7-f>elingen uden for Værelsets Kontur. Idet Værelset er
kvadratisk med Siden o, bliver IMmgen, som bestemmer Vinduets
3*Deling medens Børste Debug, soa bestemmer den halve Mur-
tykkelse, bliver ™ (Muren, som saaledes skulde værr 5."‘. er i Vir*
kehgheden noget ganske andet, men det givne er Kummet« Kontur,
o g det ubekendte er netop Murens Midte, saa da Opgaveu dutter
med Kummet, er denne Uoverensstemmelse ligegyldig*. Næste Deling,
som beetemmer Møbvlsnlena halve Tykkelse, btivrr Sidste anvendte
Deling er " halv llængselslykkelse.
Hækken ser i ’let foreliggende Tilfælde saaledes ud:
Værelsets * Vindues
teor. Længde bredde
cg Bredde
in = 130 rm ? cm
Nu foreligger altaaa drt metodisk* Not, og alle Dimensioner
ligger fast. Naar det derefter fastnlaas, at Kummet skal indeholde en
Seng, to Natborde, et Skab, et Toiletbord, en Komode og to Servan*
ter, er dermed det kompwittr* bestemt, og Planen fremstaar da ved
Hjælp af en ømteMUk Sirttn*tg.
Af denne L«>*ning kan vi slutte:
A) Møbiets (fpy at* er al udfylde det Itnrn. som Murene
hor dannet. Møblet maa derfor behandles som Hum, ikke som
Stof. Møblet er rum/gtdende, Muren er rumdannende.
B) SlofTet i Mobelplanen viser sig indenfor de
begrænsende Mure som Rum. nemlig som Mellemrum imellem
Mohlerne (der kan allsaa opfures en Mur mellem alle Muhler).
C) Naar der ikke er foretaget nogen Sletning i
Møbel-planen, og de tænkte Mure betragtes som Stof. vil Muh*
lerne udfylde all Bum. og der vil kun blive Mur og Mobcl.
Ved Kritiken af denne Løsning vil vi førat bemærke, at
Dimensioneringen al de Rnmroet Iwgræmrndr Mure er forskudt. Murens
Tykkel*« skulde i Virkeligheden være saa stor, at den opslugte alle de
Møbler, der nu »taar langs Væggen, Muren ligger nemlig paa en Linje
af højere Orden end Mellemrummene mellem Møblerne og maa derfor
være 7 Gange saa bred. Dernæst bemærker vi: Omdimensioneringen
er ikke fortsat i det uendelige, men stop|»cr allerede ved første
Om-dimensionering, dertil kan dog Forfatteren af Projektrt bemærke : .Jeg
har Ket til at lade Omdimensioneringen standse i Praksis ved
Nøjag-tighrdsgrænsen, og denne har jeg sat allerede ved anden
Omdimensionering, fordi jeg ellers maa pannøilere Væggen med Mobeltykkelsen**.
I>etaljeme Ul Mohlerne i Fig. 3 er medtaget (Fig. D), fordi de viser,
hvorledes Kravet om Overholdelse af Midten «om Hovedlinje overføres
paa Hængselssystenr.er. Fig. 7 a viaer Hængselsløsningen ved
Vinkelhjørnet og „lige Hjørne-. De afkrydsede Kvadrater, aom teoretisk
er Hul, vil i Praksis va*re udfyldt losningen er i enhver af
Hængslets Stillinger eu harmonisk og homogen losning, idet Konstruktionen
ttavel fra den ene som fra den anden Side viser samme Form af det
lige Hjørne, og giver tilsvarende Former af VinkeRijømet, »aavel fra
den konvekse, aom fra den konkave Sidr. I a viser Hæugselstykkelsen
aig aom en Underdeling | af MobeltykkeUen, b viser den »amme
Lø«ning, men med Hængslets Tykkelse ■ Møblets Tykkelse, i c er
Hængslet t»estemt som Underdeling, men denne timing er ikke saa
bevægelig som a og b. Teoretisk set er den i og for aig uoplukkeltg.
da det krydsede Kvadrat antyder dobbelt Stof. I Praksis vil det lige
Hjørne e» være ubrugeligt til llæugselsanNnngelse, og de gaaende
Døre maa altsaa hænges i Vinkelhjørnet ci Man vil let i disae
Løsninger kunne eftrrspore Skutfe* og Klapudtrækket, Skuffevkurten og
Skabsskillerummet o.s.v. losningerne tilfredastiller altsaa Kravet om
Ilelation til de gængse Former og Konstruktioner.
Ved Kritiken af di««e Detajler maa vi bemærke, at Sletningen
ber i Modsætning til i den store Pisn brstaar af Sletning af Hjørnerne
(hvilket svarer til om man Tavle II sletter de sorte Stofdele).
Indvendingen er dog ikke væsentlig, da den store Plan ikke viser meto-
disk Sletning. Endelig bemærker vi, at Hængsel««taften ikke har
nogen metodisk, men kun en mekanisk Berettigelse. Vi skal dog fil*
føje, at denne „fritstaaende Staf*, hvis Sejrsgang ellers kunde hen«
regoea under Begrebet psykisk Smitte, ber dog har en Funktion.
Naar jeg nu i det følgende *kal berøre enkelte øjetnæesige For*
hold med Hensyn til det geometriske Net og Midtedehngsprincipet,
saa er det ikke for gennem Overensstemmelse med det øjemæsngt
smukke at søge Beviser for disse Betragtninger« KigUghed. thi Be
vise mr indeholdes i Betragtningerne seir. Det er netop omvendt for
at paavise. In or Ir-les Fornemmelserne om Skønhed og Harmoni følger
logiske Love, hvordan det øjemæssigt smnkke blot er Facaden af en
rigere og større indre Skønhed, saaledes som ogsaa Alberti forlængst
har paavist.
Hvad Proportionalitetsprincipet angaar. da or det indlyseude, at
det stadigt gentagende Formal er øjemæesigt tiltalende, det samme
gæMrr Størrelsernes Stigning og Fald efter den geometriske Kække.
(Kt Kkserapel paa gentagende Formater: Begrebet Kamme.
Indfatningen om en Dør o.a.v., her maa Gæringslinien ikke som almindeligt
være under Ib’, men derimod efter Diagonalerne, hvorved aaavel
Kammens Indrr* min Yderkant, ligesom ethvert I æd i Kammen
gentager Formatet. Kksrmpel paa Stigning af gentagende Formater: det
virker meningsløst ved drt Bentsenske Projekt til Banegaardsterrænet.
at den bøje Bue ikke betegner en Stigning, en Forholdsmæaaighed Ul
Hækken af de høje Butiksvinduer i Stuen, som er lige afsluttede).
Hvad Følelsen for Midtcdelingens Skønhed sngaar, da møder vj
den indetifor Arkitekturen oreralt Trangen til ^wmWri er et (lidt
uheldigt formet) Udslag, Kravet om Hul i MtiNev Itgesaa.
So)Uh*i»/-tttttgtn hviler, »om vi har set, paa Midtodelingen, og deraf udspringer
dens øjemæsstge Skønhed ganske ligesom Bimlitigtvtrrktls eller deis
ulmtmMtgr Fagtiritug .Kstetucrues Udtalelser om, at en Facade
virker som tapetecret. som uden Tykkelse (V. Wanscher: Om
Mangc-fagabjrgninger Arch XXI. 17 fører Uge over i Midtedelingen .Tin-
y Mur- J Møtæl- J
Hængsels-tykkelse tykkelse tykkelse
- 8 6 em t,2 cn ” 0.17 cm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
