Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROFESSOR CARL PETERSEN: OM MODSÆTNINGER (Arch. XXII 13).
I]*FTER Trykningen af min Artikel om Plads og Form offentliggøres nu Ordlyden af del Foredrag om
Modsæt-j ni nger, hvorlil jeg har henvist, og jeg linder derfor Anledning til al vedføje nogle Bemærkninger.
Jeg hæfler mig ved Savningen: »Vi maa nøjes ineil ni gøre Erfaringer og Ingtlagelser hver for sig og meddele
hinanden disse og »aa hanbc paa. al del vil summere sig op, indlil en klog Mand en Gang kommer og bringer Orden
i Kaos«, saml Udtalelsen om >at anvende de kunstneriske Virkemidler med logisk Klarhed«, thi ilel cr nelop Logiken
i Foredraget, jeg vil soge at berigtige. Jeg gnr straks opmærksom paa, al del citerede indeholder cn
Uoverensstemmelse, idet Processen, al Iagttagelser og Erfaringer summerer sig op. er empirisk induktiv, medens »Orden i Kaos« og
den logiske Klarhed er deduktiv og forudsætter cu forudgaaende omfattende Syntese. Dette hnr Professoren
ojensvn-ligt ikke været opmærksom pna, og derved bliver hans Foredrag cn Række Sfodsigelser. Man kan ikke med Reite,
forekommer det mig, og navnlig ikke i en fremskudt Stilling overlade det til andre at bringe Orden i ens Erfaringer
og Iagttagelser.
Arkitekt Carl Petersen ser i en Bys klare Gnense og Afslutning en Modxietning, vi vil snarere knlde det en ren.
ovrt (iranse for Opgaven. Han definerer siraks cfler selv Modsætningen snaledes: »dc mange lodret opstigende Kirke
Innrnc« imod »den vandret Inbende Bymur« \)g taler senere om den lodret stigende, gotiske Kirke, som rager op over
Bven. »der i en umaadclig Modsætning lejrer sig relativt fladt uden om den«. Denne Definition mna være vort Holdepunkt.
At »Fabriksskorstenene tager Konkurrencen op med Kirkespirene« kan efter detle kun være godt: »En Skov
af lodret opstigende Kirkelaarne« kan kun slattes af en Skov af Skorstene: Forboldsmæssigheden er til Stede, og
begg^ »holder deres Udstrækning«. Forskellen ligger til syvende og sidst kun i »Prolileringen«.
»Byhusene . . . som en krystalleret Masse i rode og graalige Farver« opstilles som Modsætning lil »de rolige
grønne og gule Marker udenfor« men mellem krystnliiisk og monotoni er der kun cn Gradsforskel og altsaa ikke en
Modsætning. Senere omtales ogsaa Husenes Ensartethed
Den gotiske Katedral bemmmes fordi de to »mægtigt huje Spir« »fordobler Virkningen«. Andre
Skønhedsdyr-kere udtaler, at Katedraler med kun et Spir er smukkere i Kraft af Modsætningen mellem det Spir, der er, og det der
mangler!
Naar der om den gamle Ry staar: »I de menige Huse indskrænker Modsætningerne sig til Variationer«, saa
maa detle være cn Lapsus: Begrebet Variation forudsætter nelop en Forholdsmæuightå mellem de Dele, der varierer,
og her er altsaa ikke Tale om Modsætning. Heller ikke kan Tors-els Forhold til Gaden kaldes en rumlig Modsætning
men tværtimod en Stigning: Stuen. Gaden og Torvet er on rumlig Bække, om hvi» Forholdsmæssigltcd del drejer sig.
Vi kan provo Professorens Logik paa den nf Arkitekt Baumann fremsatte og af Carl Petersen akcepterede
Tanke, nt en Loftsgesims skal springe stærkt frem siniks med en vandret Platte lor at undentrege Modsætningen
mellem del hvide Lofl og den farvede Væg. For*! spnrger man sig: var det ikke kraftigere, om selve Loftet dannede
den kraftige Platte a: naar der slet ingen Gesims var — bedre kan vi vel ikke »bevare Udstrækningen«; men naar
det dernæst siges, at ninn ikke maa svække Virkningen af Overgangen fra Væg til Gesims ved nt placere fredninger
der, san spørger vi as, hvorfor maa det elektriske Rør ikke ligge ia Hjørnet mellem Væggen og Gesimsens kraftige
Platte (vi forudsætter, at den er kraftig nok), naar Gesimsen godi maa ligge i Hjornel mellem Væg og Loft! Hvad
der er tilladt i det store, burde dog være tilladt i det smaa (med mindre »den menneskelige Størrelse« mnaske spiller
ind!) Eudnu klarere udtales Dødsdommen over Loftsgesimsen ved Omtalen af Anbringelsen af Nedløbsrør i cl
indad-gaaende Hjørne: naar Nedløbsrøret skal flyltcs ud paa Væggen, hvorfor skal saa Gesimsen ikke trækkes ned pau
Væggen. Muligvis er del rigtigt, hvad der her siges om disse Rors Plads, men det gcrldtr ogsaa for Gesimun.
Videre staar der: »Af den xlørste Betydning i Bygningskunsten er Størrelsesforholdet. Det er vigtigt for at
opnaa Monumentalitet i cn Bygning« og Monumentalitet defineres snaledes: den Egenskab, nt Bygningen »ser størst mulig
ud« o. s. v. Hvor kan nu delle Scrveringsspørgsmaal være afgiirende for Arkitekturen. Vi kan med Størrelsesforholdet
forhøje eller svække Virkningen af den Harmoni, Bygningen udtrykker, men det afgorende er. at Harmonien er til Stede.
Vi kommer nu til et Hovedpunkt i Professor Carl Petersens Betragtninger: »Endvidere maa man holde sine
Udstrækninger saaledes, at Bestræbelserne gaar ud paa al understrege del. der er den paagældende Bygnings største
Dimension. Arbejder man saaledes med et langt lavt Hus ... kan en lang lav Kvist ... ofte i el sandant Tilfælde stutte
Indtrykket uf Bygningens Længde.« Delte er jo Prnportionnlitrtsprincipet tydeligl udtalt ligesom under Omtalen af Sies
vigs og Aarhus Domkirker: Spirene »blev senere erstattede med de nuværende høje Pvroniidespir, som .. konkurrerer
med Bygningslcgemel om. hvilken Retning der skal være den afgiirende.« *
Men sammenlign delte med Begejstringen for de huje slanke Spir imoit den lange lavt Mur!
I alt delte er saa den menneskelige Størrelse indblandet: »Ja, Hemmeligheden er, at vi ultiil uvilknarlig opfatter
Tingenes Udstrækning i Forhold til den menneskelige Størrelse. Det er denne, der er den gyldne Maalestok.«
Sammenlign ined dette om Københavns Hovedlunegaard’ »Naar man kom ude fra del fri, burde Fornemmelsen af
Rumslørrel-sen i Forhallen bringe« ned i el for Interiører normalt Forhold, derved at HaH.cn var forholdsvis lav, saaledes at man,
idet man traadte ud i den store Hal, blev sianet nf dennes enorme Udstrækning i alle Retninger II) pna en befriende
Maade.« Altsaa først komprimeres man i del lille Rum, og dernæst slippes man ind i det store, og lier foregaar Eks
plosionen. Eiler hvorledes skal den stakkels menneskelige Højde gerere sig i Slotskirken: »Yderdørene ... er af
mægtige Dimensioner. Faren derved kunde synes al være, at saadanne Døre indvendig maatte maale del Rum ned. de
fører ind i. Det klares .. . ved i Rummet tillige al anbringe andre Døre af mere menneskelig (I) Størrelse, som saa
bliver Maalestakken for de indre Dimensioner.«
Professorens Udtalelser synes al vise, at Problemstillingen rr gal. og der kan derfor heller ikke ventes nogen
Mening i Svaret. Dc! er Tanken efter disse foreløbige og noget solistiske Betragtninger senere at fremkomme med et
Forsøg paa Redegørelse af Forholdet mellem Begreberne Harmoni og Kontrast.
— Den simple Sandhed er den. al Begreberne l’dstrcekning og Modstelning er in kommensurable. Man kan ikke
samtidig bevaie Udstrækningen og holde Modsætningen; det forate er cn Forboldsmæssigbed, det andet en
Uforholds-mæssighed. Og Sandheden er den, al man ved nt opsummere og opnolere de forskellige Fornemmelser, man ved
Lejlighed har haft. kun opnaar at modsige sig selv. »Den logiske Klarhed« »laminer fra Forsianden.
Sybiller vilde vistnok beskylde Professoren for manglende Skønhedssans: »At lade sig lede af Skønheden eller
af Følelsen for Kunst er intet andel end al have Trangen lil al gøre all helt, bringe del til Fuldendelse.« (Brev til
Knmer 6. Marts 1789.) P. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
