Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ELEMENTÆR RÆKKE OG RETNINGSLÆRE
-ANVENDT PAA DEN FORELIGGENDE KUNST-
NAAR jeg har valgt at offentliggøre drt efterfølgende
Stof i den foreløbige og lidet videnskabelige Form.
hvortil det nu ved Trykningen af Klingens sidste Hefte
er bragt, saa er del af rent aktuelle Grande. Jeg indser
klart, al en videre Behandling, navnlig af det matematiske
Slof. maattc kunne fnre til en helt omlagt Disposition
og derigennem til vigtige Hesultaler, men del, der i
Øjeblikket er afgørende for mig. er al bringe den aktuelle
Kamp, som dette Blad har ført. til en AMulning.
Man har sagt mig. at denne Polemik mod ide gamle«
(»r Synspunkt) om Æstetik er gold, men min Hensigt
har ikke været at omvende de gamle, thi jeg ved. at
Mennesker ikke sætter deres aandclige og timelige Ve) paa
Spil. nej min Hensigt er simpelthen den at fralage dem
enhver Indflydelse paa Ungdommen. Men man skriver ogsaa.
at det slet ikke gælder om at opdrage Ungdommen til at
loge en ny æstetisk Hasi*, men al Opgaven forst og fremmest
er al standse og uskadeliggøre den omsiggribende æstetiske
Infektion, som spredes af Akademiet, de tekniske Skoler,
Bedre Byggeskik o. s. v. og istedel uddanne «cn Række
Mennesker, der fri for æstetiske Nykker kan tegne smaa
velindrettede Beboelseshuse, forsvarlige hvad det sociale,
det økonomiske, det tekniske og den tektoniskc Orden
angaar. og som kan organisere og lede et Byggeforetagende«.
Og disse Ord knn jeg saa fuldt ud underskrive, som del
ogsaa vil være min Hensigt al overltcvise dem, der
beskæftiger sig med Byggeri om, at i Udformningen af det
æstetiske maa vi vente pan den enktlle Mand. der magter
denne Opgave, vi maa gennem Stadiet af Arkitekturens
natarlige Betingelser og de praktiske Grænser for
Arkitektur-opgaven ruste os til al modtage og forvalle det aandelige
Indhold, som ikke skabes af et Akademi eller en Samling
udovende Arkitekter, men af den enkelte. Og jeg
understreger det, denne enkelte er ikke os alle sammen Betingelsen
for en Fremgang for Kunsten er furit den. at
Beskedenheden over for Opgaven genindføres.
Jeg skal nu nojagtig redegøre for Hensigten med disse
Undersøgelser: Del er min Hensigt al bevise, at den
foreliggende •Kunst* overhovedet ikke har noget med Kunst at
skaffe. Jeg vil fore delte Bevis for Arkitekturens
Vedkommende og overlade det lil andre at fuldføre
Undersøgelser af parallel Art paa de andre Kunstarter, idet jeg
dog ved den teoretiske Gennemgang stadigt for
Fuldstæn-dighedrns Skyld henviser til Maleri, Musik o. s. v., men
jeg gentager, det er Arkitekturen, mit Bevis skal ga-lde.
For al bevise, al den foreliggende Arkitektur intet har
med Kunst at skaffe, maa der opstilles en Definition paa
Kunst, men denne Definition behøver ikke ul være
fuldstændig. det er nok, nt vi gaar ud fra den almene Ide, at
Kunsten maa være en lendelighedsopgave. endda af dobbelt
l’endelighed. paa den ene Side mod den fuldstændige
Harmoni (konvergerende mod denne Grænse), paa den
anden Side en videre og videre Beherskelse af del
foreliggende Stof (divergent konvergerende mod delle uendeligt
fjerne Maal).
Vi vil i det følgende bevise, at den foreliggende Kunst
aldeles ikke opfylder disse (nødvendige, mrn ikke
tilstrækkelige) Betingelser, men tværtimod er en begrænset Opgaoe,
en stadigt permitteret Forekomst af \isse Fænomener ug
som saadan i Slægt med Kortspil og andet Tidsfordriv.
Dette kan vi ogsaa udtrykke saadan: Den foreliggende
Kunst arbejder sig mod en Grænse, et Maal, som ganske
vist er uopnaaeligt, paa samme Maade som den rette
Linje ikke kan fremstilles uden tilnærmelsesvis, men soin
er endeligt, og som vi fuldt ud kan redegøre for i 3lle
Detaljer. Disse Egenskaber, hvormed vi allsaa vil
karakterisere den foreliggende naive Arkitektur (til hvilken jeg
henregner alt, hvad der fremkommer offentligt), er nelop
lypiske for Kort og Spil. hvor Personen kan udvise større
og mindre Dygtighed, men hvor Sagen selv (Spillel. Kunsten)
aldrig kan vinde Fremgang, men er et givet fasi afstukket
Omraade med faste Love. Naar delte er bevist om den
foreliggende Arkitektur, saa kan vi deraf slutte cn hel Del
af Vigtighed: Det bliver os indlysende, al en saadan Kunst
som den foreliggende aldrig med Helte vil kunne paaberaabe
sig Statens og Samfundets Stolle ligcsaalidt som et Akademi
for Billardspil, del bliver klart, al Kunsten er reduceret fra
en Aandsvirksomhed lil el Spargsmaal om Hehændighed. Det
fremgaar tydeligt af Analogien med Kortspillet, at Kunsten
i den foreliggende Form over stor Tiltrækning paa
Udøverne saa vel som paa lieskuerne, men del cr latterligt deraf
al slulle. al den har samfundsmæssig Betydning, hvilket
den naturligvis ikke har (jævnfør Billardspil). Vi kan
direkte indse, at den foreliggende Arkitektur ikke bgder en
Mand Arbejde for hans Koner, men blot Tidsfordriv i ledige
Siunder, og endelig kan vi indse, at den, der for den
nuvarende iTistelik tilsidesætter økonomiske, tekniske og
praktiske Krav handler uforsvarligt.
Naar jeg derfor har ført mit Bevis for den foreliggende
Kunsts Endelighed, saa kan jeg virkelig være tilfreds, thi
ikke alene vil det foran sagte følge ganske af sig selv.
men jeg har tillige samlet hele det aktuelle Spørgsmaal
oin Kunstnerens Uddannelse under et. For Arkitekten er
der i al Almindelighed kun eet at gore, nemlig al uddanne
sig til Tekniker, og delte cr han henvist til nt præstere
selv, da de Skoler, som staar til hans Raadighed. ikke
kan give ham denne Uddannelse, de frie Kunster kan
derimod aldeles ikke stille noget Krav om offentlig
Uddannelse. Om delle Standpunkt, som saa ofte er kaldt
negalivt (skønt det vel først og fremmest er et
Nulsland-punkt, nemlig passivt), skal jeg, med Hensyn til dets Skær
af Aktivitet (Akademiets Nedlæggelse), dets negatii<e
Indhold. understrege, at det Imseres helt paa den positive
Tro, at der findes el æstetisk Spørgsmaal. og at dette er
el Samfundssporgsmaal. nten al del lases af den. der magter
det og ikke af de halvtreds, der i Øjeblikket lægger
Kunstens Kabale. For dem. der ikke ejer denne positive Tro
paa en virkelig æstetisk Venten, er der kun al mulig
Grund lil at være tdfreds med de nuværende
Bvlta-ndig-liedskunsler, jeg unsker ikke at rokke ilem i deres Tro
ug henvender mig kun til den. der utilfreds og raadvild
overfor del besynderlige Slof, der paahældes ham af
offentlige Anstalter og hot anerkendte Arkitekter, spørger om en
Vej lil Dygtiggørelse, en Vej ud al Uføret.
DEN ELEMENTÆRE RÆKKE OG HETNIMGSLÆRE.
Kor overhovedet >t kur,nr tale ara din* Kmner iden moderne
Arkitekturt er det uotngirngrlir nddveodigt tt hav« et Spray, »n
Terminologi o IT yderligere at corne det umbc. hver tlang man tiger
det aamme. t*a det nu er en tuf tret alvorlig Anke, jeg retter mod
von* .Katetikere, at de har undladt begge divae Ting, aaa maa jeg
ogM* ælv beflitte mig pia al ilt abe en Terminologi og at bruge den
rigtigt I let er derfor nødvendigt, at jeg trariler l.»»rren n«l
efterfølgende matematiske Kedegprelte. lom. hvor eleraentirr den end er,
bliver utilgrngelig og reenirigiloi for den, der blot blader i den og
ikke lieter deL grundigt Jrg har ikke naaet al genneraploje den
Litteratur, aom ligger lil (iruud for nsine Uiideraøgelaer. og jeg foler,
at andre aikkert har gjort det efterfølgende Arbejde og gjort det
kortere og klarere, men jeg har ikke kunnet opapore en samlet
Behandling af di«ae Forhold, mrn derimod meget o fle apredte
Miafor-itaaelier paa Omrudet, aom jeg vil behandle. Jeg gi>r denne
matematiske lJndrr»ocel»« aaa kort aom muligt, fordi det her ikke er
vjrienthgt, at den bliver fort tilbunda, naar blot den berører de
Forhold, der er af betydning for den aenere Gennemgang af den moderne
Ævl« tik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
