- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[10-12:8]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forøvrigl altid tilnærmelsesvis) viser, nt man ikke gyser
tilbage for at anvende del i den spnsmassige
Monumen-lalilctsrækkc. Men lindes der en normal Størrelse i den
Række, hvormed vi arbejder, saa vil vi kalde denne for
a, og x bliver da lig a X stor. Drejer del sig om
Udstrækning. hvad det naturligt maa gøre, hvor der er Tale
om Normalstørrelse, saa vil stor kunne gores saa stor. som
onskes. og der er ingen Grænse for den Monumentalitet,
der vil kunne opaas (nndtagen den praktiske Grænse).
Storreisen n. Xor/nalstarretsen er ikke med i Bækkens I .ed. men
er ved Monumentalhygningcn repræsenteret i Omgivelserne.
Der er i denne Storrelse netop saa megen Forbindelse med
den menneskelige Hojde (man skal kunne komme ind ad
Dorcn), at den Mystik, der omsvævcr delte Begreb, kan
opklares derved. Al Tingene tr i Maal vil altsaa blol sige,
al delle a tr faldende indenfor S’ormalslarrrlsens
Interval-granstr, men siger intet om Monumentalitet
Monumen-lalilclsrækkcn ser altsaa i sin fuldstændige Skikkelse saa.
ledes ud ■ a X sl°r. a X s*or X s,or. a X stor X *l°r
X stor o. *. v. Vi vil ud fra samme Synspunkter kunne
opstille en med Monumentalitetsrække seknndarl symmetrisk
Rakke. d. v. s. en Række, hvor Kvotienten cr nerr oed
Enheden, denne Række ser saaledes ud: a X (1 + lidt),
i X(l + lidt) X (1 + lidt). Arkitekturopgaver lost efter
denne Række vil altsaa fan laddene fulgende lal efter
hinanden og mange Led indenfor et givet Omraade. Vi
kender dette fra mindre Bebyggelse og fra Opgaver, hvor
det monumentale opgives lil Fordel for »det rige«.
Ligeledes i Tilbygninger til Hovedhuse, hvor Vinduet næsten
tager hele Fnget. fordi del har beholdt samme Storrelse
som Hovedhusels og ogsaa i Hujdedelingen, Brystning og
Stykke over Vindue, svinder ind: Elementerne Vindue og
Fag nærmer sig hinanden. Afstanden er lille. Endelig
kender vi det fra Profilering og Ornamentik i
monumentale Bygninger (C. F. Hansen), hror Ixddene er bestemt
efter Monnmentalilelsrakken. men hvor hvert l.ed i
Virkeligheden sonderdeles i cn Rakke af fcr/folgende I-ed for ul
skabe Rigdom.

Foruden Rækken med Kvotienten stor.
Monumentalitets-rækken og Rækken med Kvotienten (l -|- lidt), den tætte
Række, skal Rækken, hvor Kvotienten er normal, nævne*,
og del skul foreslaas, at man lader Monumentalitet og
Rigdom ligge til Fordel for denne Række. Det er klart, al
ligesom Xormalsturrelsen a kon liestenimcs liggende mellem
to Grænser, vil ogsaa Kvotienten kunne bestemmes saudan
iblandt andet af Lysforhold, Stueslorrelse i Forhold til
Fagslorrelse i Forhold til Vinduesstorrelse, som atler
bestemmes af a o. i. v.)

I Akcentueringen af disse Virkninger og detle Indhold
ser saa den mollerne Arkitekt sin anden Opgave, og da
det her slet ikke drejer sig om noget aandeligt Indhold,
men blol om den tyntmæstige Virkning, vil han ved
Forvrængning. Overdrivelse og Understregning stedse kunne
lette Beskueren den Syntese, tom helt skal faa ham paa
Arkitektens Side. En særlig ulykkelig Stilling har Arkitekten
med Hensyn lil Forvrængningsprincippel. Monumentalitet.
Jeg kalder det et Forvrængningsprincip, fordi del er
ulige-vægtigt, j: bliver bedre og bedre, jo længere det fores ud
Karikaturen. Del er klarl, at eu Arkitekt ulilrig vil kunne
hvile paa sine Laurbær, bestandig maa gna igang med at
forstorre Afstanden mellem Leddene, holde
Udstrækningerne. forstørre Modsætningerne, fortynde Dimensionerne
(der hvor Normulstorrclsen ikke spiller ind), ultsaminen
over det tamme Ivnde aandelige Indhold, ullsammen uden
at bevæge tig et Skridt videre, medens Bygværket bliver
monumentalere og monumentalere. Del er el pudsigt
Tanke-eksperimenl, hvorledes Verden vilde se ud, dersom ikke
det pruktiskc satte en ovre Grænse for Monumentaliteten.
Teoretisk er der ingen. Vi har nu omtalt Monumentaliteten
indenfor Rækkens Led. og vi msia tillige kaste et Blik paa.
hvorledes det gaar med Hentyn til Antallet af dc
fortkel-lige Rækker, der anvendes. (Sturrelsesrække, Farvenekke
Stofm-kke for Eksempel). Del er klurt, at vi ved
Anvendelsen af Monumentalitetsrækken i alle Spurgsmnal vil

kunne hælde en Mængde Monumentalitet paa Bygværket,
men her gælder Tor Monumentalitetens rigtige Servering
den Sætning, at Pausen i de andre Rækker Monotoniteten
(Samme Stof Samme Farve), hedsi understreger det mono*
mentale Momenl.

Tilslut vil jeg lige omtale Rrofdtringtn. tom jeg anser
for det loinmesle Tidsspilde overhovedel. Profilering i den
nuværende Form hviler paa Snit og det konvekse og
konkave. Bestemmelsen er den ganske simple, at det
fjær-nede saavel som det paalagte tkal være smukt i Formen
(fnlge dc æstetiske Love), men denne Skønhedsbestemmclse
forcgaar fra et aldeles negeragligt Kulturslandpunkt og
aldeles uden Kontakt med Husets nvrige Formgivning. Jeg
indrømmer fuldt ud Berettigelsen af paa Snedkerarbejdet
at lægge det tidsle Led. det mindtle Led. fordi
Snedkerarbejdets Nnjagtighedsgræme tillader delte Leds
Udformning (og det man være det afgørende), men snn maa dette
Led ogsaa formes i Bygværkets Aand. og det er dog
heldigvis sjældent, at den aldeles umotiverede Barnlighed med
Cirkler m. m. foret op i den store Udformning, telv om
der gives Ektempler (FrederiksborggadekvarlereL,
Politi-gaarden).

2) Relningsatrihutlet.

Som de primitivesle Udiryk for el Ordensbegreb i
Kunsten træffer vi Gentagelsen og Symmetrien, men der er en
afgørende Forskel mellem diste lo Begreber. Gentagelsen
er l-ed. Element i enhver højere Udtryksform, ligesom den
er Element i Symmetrien <Eks. — 8 -f- 8). Symmetrien
derimod er et Ordensbegreb, som i sig barer sin Kulmination.
som overhovedet ikke levner Muligheden foren Udvikling:
Naar vi danner en Ting og danner en dermed symmetrisk,
saa har vi, ligegyldig! hvorledes denne enkelte Ting er
dannet. Kulminationen af Symmetriens Kunst. Vivil aldrig
kunne anvende det symmetriske Princip som eneste Princip
til gennemført Udformning af en af mange Elementer
sammensat Genstand, thi i hver Retning gives der kun
een Symmetri. Det er altsaa meningslost. nt man om del
foregaaende Slægtled udtaler, at deret Bygninger opløser
tig i lutter Modtætninger: Naar en Facade er dannet ved
lodret og vandret Retning, er der kun Mulighed for eu
Indret og vandret Modsætning og intet som helst andet.
Efter dette vil vi konne indse, at Symmetrien i tig telv
indeholder tin Kulmination og ikke tom Gentagelsen er
Element for højere Begreber, og naar vi derfor ser
Kuntt-værker formel over Symmetri, saa maa vi enten henfore
disse til Symmetriens lave mindeligt* Standpnnkl (nemlig
hvis del flt’ke indeholder andel), eller vi maa (dersom
d<-syuimelriske Dele for sig udtrykker et højere Standpunkt
i Udformningen) udtale, ni delte er el Værk nf den og den
Dybde, men hvor der pludselig tom en vilkaarlig
Viljes-ylring og til Skade for Kunstværket! Værdi indføret en
Modsatretlcthed. Som Elementer for højere Udiryk har vi
Ensrettethed og den ikke retningsbestemte Gentagelse.
Ligesom Gentagelsen er Element i Symmetrien, er Retningen
del. som vi ved, ogsaa, Ihi uden en bestemt Retning kan
den modsatte ikk« markeres. Vi ser altsaa, at i en
een-dimeuiionnl Opgave, der er løsl symmetrisk, og som
bestaar af flere end to l.ed, maa nødvendigvis de halve Led
være indbyrdes ensrettede og de andre halve indbyrdet
ensrettede, ligegyldigt hvorledes Symmetrien opttaar.

Gantke som ved den lineære Symmetri Kufminationen
naas i selve Begrebet Symmetri, betegner den plane
Symmetri: Modsætningen mellem liggende og staaeude Formaler,
en løsreven og umotiveret Viljesylring. som. hvis den
genlages, i sig selv indeholder Begrebet: gentagende Formater
og altsaa ikke kan anvendes som Udformnings- og
Ordensprincip.

Hvad der her er sagt om de primære Symmetrier gælder
naturligvis ligcsaavel de sekundære Symmetrier.

Symmetrien maa betegnes som den allerlavtsle l’dtryksform
far kunstnerisk Indhold.

Paa eet Oinmade efter een Dimension skulde del synes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free