Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»l Arkitekturens naturligt Betingelser ind fort c en
Fnsrcltct-hed. nemlig efter den lodrette, men her maa det huskes,
at Materialet jo ikke i den Forstand er underkastet
Tyngdens Love. at en lodret Modsætning er udelukket. 1 de
fleste Tilfælde vil det være praktisk at Insc sine Opgaver
ensrettet med Hensyn til det lodrette, men i Udsmykning
o. s. v. kan lodretle, lineære Symmetrier indfores under
lietegnelscn af det »tunge« og det »svævende* (se V.
Wnn-scher »Den æstetiske Opfattelse af Kunst«), Disse symbolske
Betegnelser dækker blot over cn simpel lodrtl Modsætning.
Nur jeg au tom Kktempel »kil gennemgas Proteaaor Ctrl
Peler-aeaa Artikel on Modaietninger (Arch. XXII 13), »aa *kal jee ikke
raillere o*er de Meuiagiløabeder, don indeholder — delt« har jeg
allerede gjort — uj, jej ril tværtimod anføre Artiklen Min el ua
• I *ige fjldeatgnrende I)ukumcnt ul <lrn foreliggende Arkitektur*
Be-Ir»nin(f Det er muligt, al enkelte moderne Arkitekter vil protester*
or pa**taa al der finde« Begreber, de arbejder med, aom ikke er
nøTnl ho« Profeuortn os heller ikke i det efterfølgende. Jeg akal
modtage aajtdanne Proteater med den atørate Intere**e, ihronrel jeg
i højeele (<rad atiller mig tvivlende on, al de falder uden for det af
mig opitiilede Skena. I nin Gennemgang af ProfcMorent Artikel og
d« deri indeholdte Begreber, »om alle tu at aige rr kaldt
Modaml-innger, maa jeR blot vedloje dea rigtige Betegnet** paa Begreberne.
»fwrvatalhnak — roligt** opaUllea tom Modavtalng, men er med Hen*
a;n til Ko begge Nulpunkter Med Henavn til Struktur, aora vel er
det, der er Urnkl paa, er monotont derimod Nulpunkt og krvatalliuak
Nogetpunkt. .Opatigende Kirkelaame — »andret Bymur* Dette
op-aa*ttea med Rette aom en Modavtning, nemlig en pUn Modairlnmg,
og vi traeffei" denne IVfiniUon liere Gange i Artiklen, men ti maa
til-lige bemtrrke. at iler beataar en lineier Monumentalitet deri, at
Taar-■>ot har en ringe LM»tr*’kning Tandret og Muren »tor I’dttnrkniag
randret. meden* det er m»erat med H«n*Tn til den lodrett«
L’datnrk-mog. Vi maa altaaa karaktenaere del givae Kk*emj>el aaaledea: Kn
plan Modurtnmg og en dobbelt lorera Aneendelae af «tør*te Alitand
.Mod*irlning«n mellrm l^and og Itv* er ingen Modwtning, men
Nol* og Nogetpunkt. .Modaactnitigen mellem de rolige Gader og de
ajerpnetrede MonumenlalitetbTgninger*, „Modaietningen mellem det
ornamentale Kdatjr og det øvrige rolig« Hele*, .Stilheden for Stor*
men* og en R*klt« andre EkaempUr er alle Anrandelaen af eet
Nul-pankt og et Noget- eller Megelpunkt og har altaaa intel med
Mod-aielnicg at gøre .Modartnir.gen nellem de anie»r» Gader og del
atore Torr* er l-idtpunkt, Megetpuakt, d»» Anrendetaen af alørale
AfaUnd. „Modac-tningen mellem den (arved« Wg og d«t hnde Loft*
rr Anvendelaen af Nulpunkt ihvidl) og N«getpunkt I Karre)
„Mod-aøtaingea i Stof og Karre*. Modastning i Karre krndea kun aom to
Farvrra kompleraenla re Indhold. I Slof kan der derimod alet ikk«
opataa Modajrtning**r. men kun dantiea oummenake Ka-kkrr. hvor
Nulpunkter kan markerea og Monumentalitet opnaa* Modairlningen
mellem Kurhaller.* aom normalt Interiør beatemle Kumatorrvlae og
Hallena enorme Kumatorrels«*. Her er Tale om Nurmalpunkt og
Megetpuakt, men ri *er, at kne KorhalUn rar bragt ned kw/w den
for Interiører normale llumatørreUe, aaa kunde iler Tirrr Tale om
en arkandier Symmetri omkring KorUrlningapnnktet: del normale Om
.Størrelteamodurtningen mellem Korhallen og RaadbuahaUen* ga-lder
de aamme Betragtiunger.
I Slutningen af Artiklen gennemgase Monumentaliteten snart
uader Sam af Monumentahtet, mart under Nara af Modavtmng og
endelig gørra den .meuneakrlige Størrelse*. 4. r. * a i
Monumeli-laliteUrarkken til Gemland for en Ibrkke Betragtninger, «om nøje
følger de foraBilaaende Betragtninger obi MosuBientaliteUrvkken, og
•oa dea luttreMerede derfor au »kulde have Midlerne ul aeli at alille
paa Plada i det ker udviklede Svalen.
Med disse Virkninger vil Øjet stille sig fuldt tilfreds,
men ikke Forstanden, og dog kan del ikke nægtes. nt
den øjeminsige østetik i sig bærer Spiren til en hajere.
hvor Forstanden kunde tilfredsstilles I Leddenes
harmoniske Stigning, i Ousket om lettelse »f Syntesen ligger
Bestræbelser for Harmoni og Klarhed, ja selve
Proportio-naliletsprincippel ligger deri »om eu Antyduing. og del rr
kun miturligl, thi »Følelsen* er i Arkitekturen intet nudel
end Forstandens Gælleevne. Men naar som nu det følel-
sesmæssige, det virkningsfulde florerer over al Maade, naar
Virkningen opstilles som eneste Maal. saa er trods
Antydninger af et Indhold Dekadencen absolnt. og der bliver
ingen virkelig Forskel mellem de saakatdte daarlige
Arkitekter. hvis Arbejder falder udenfor den rummelige
Unoj-agtighedsgrænsc for den njemævsige Kække og de saakaldte
fine, som har Øje for, hvorledes man holder sig indenfor.
Man vil sige, at disse Domme ogsaa rammer den
historiske Arkitektur, og det gor de vel. ihvcrl Fald for visse
Perioders Vedkommende, for Hksempel den hjemlige
Han-senske. Jeg har ladet mig sige, at Udlandet dengang
besad aandfulde og virkelige Arkitekter, som man herhjemme
springer over i den kolossale Dyrkelse af C. F. Hansens
Monumentalitet, men en Dokumentation af delle vil jeg
ikke kunne præstere. Muligt gor jeg ogsaa C. F. Hansen
Uret. men et er ihvert Fald givet, at all det, de moderne
Arkitekter sager i den gamle Arkitektur og finder deri.
rammes af det foregaaende. Del er min Tro. som atter man
staa udokumentcret, at den gamle Arkitektur indeholder
momentvis noget mere og højere, men skulde det lykkes
mig at formindske den meningslnsc og kritikløse Beundring
for del gamle, vilde jeg anse meget for vundet.
Vi har i det foregaaende ikke behandlet del fortællende
og psykologiske Indhold i Arkitekturen. Spnrgsmaal, 0111
det formede >ser ud, som det var stærkt nok« og om
Hygge. Venlighed og lignende, som spiller en stor Rolle
for mange Arkitekter, og soin ogsaa i det givne Tilfælde
i Forholdet lil Bygherren har Krav paa Interesse. I
nrki-tckturlcorcliske Betragtninger hnr disse Spørgsniaal
imidlertid ikke deres Pinds, men kun det kompositive, og at vi
nu lutr laget alt med og intet glemt indenfor det
kompo-sitive. del ved vi deraf, at udenfor det her fremsatte er
kun Kaos. og det m»a altsaa ogsaa være indenfor eller i
Fortsættelse af diste Tanker, at det nye og bedre maa
soges. I den bcslcmle Tankegang, som her er udviklet,
og overfor det bestemte Spnrgsmaal om Kunsten som
Uendelighedsopgave kan disse Betragtninger \el ogsaa siges at
|>ege fremad, idet de henviser lil Proporlionaliletsprincipet
vom Grundlag for en virkelig æstetisk Fremgang. Men
med Spnrgsmnnlet om Kunsten som Uendelighedsopgave
er saa langt fra Kunstens hele Væsen helysl, at vi ikke
deraf kan slutle os til noget som helst om Fremtiden.
Om denne kunde vi jo sagtens opstille Drummcrier og
Gælninger, men jeg anser del for mere værdifuldt at
understrege del overordentlig store Arbejde, der ligger for den.
der vil beska*flige sig med Æstelik, end al foregogle el
snarligt æstetisk Paradis. Drt er nelop min Hensigt at
bede l-xrscrrn ikke al lære noget uf dette udenad, thi i sit
positive Indhold cr del intet værd. og det mau kun suge
sin Værdi i sin Grundtanke. Og lil Slut kan jeg da
til-raahc Arkitektungdommen el Knten Kiler: Hntcii maa
Sporgsmaalet om Arkitekturproblcmet lages rationel! op,
og enhver, der begiver sig paa denne Vej, maa være klar
over. at her er ingen l.ourbær at vinde, ingen Præmier nt
hente forclobig. og han maa yderligere forstaa. al i den
Kamp gælder Hekrullernc inlet og Foregangsmændene all.
Kiler den unge Arkitekt maa uddanne sig til i’irketig
Hyg-mtster, til en Mand, der kan sine Ting. ikke alene i drt
enkelte Tilfælde præstere den gennemklareilr og maaske
nkonomiske og teknisk heldige Plan. nej. i ethvert
Tilfælde maa han kende sit Stol, Normalstørrelser, Statistik.
Isoligproblenirt overhovedet. Tro ikke, al del gælder at
løse disse Problemer med Knltur. nej med Forstand og
vaugen Samvittighed overfor den Samfundsopgave, der er
lagt i Arkitektens Ha’nder Her er der Brug for
Rekrutter. her kan iler gures Krav pan eu Uddannrl.se. her er
Lærere og selvstændigt studerende paatrernyende
nodven-dige. Paa denne Konto kan vi indskrive vor Tid i
Historien. Men for de forhaabentlig faa som ikke kan
lade del æstetiske Problem ligge, ser jeg ingen anden
Redning. end at de ha-ver Spurgsmaalet op over Tidsfordri\*ets
Niveau, op i Plan med Mandsarbejde. Aandsarbejde.
I’oid Henningsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
