Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smaapiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
— de drikker brus og de spiser smørbrød og de
søler paa bordet og de ler av ingenting og ordner
sine blomster i smaabuketter og lar buketterne
falde fra hinanden igjen ned i kurvene.
Nu er det at det store øieblik kommer for Sif.
Hun pakker op staniolpapiret. Der ligger de to
stænger og gnistrer sukkerhvite med smaa kulørte
spetter i — de længselsiuldt attraaede, hemmelig-
hetsfulde lækkerbiskener. Sif sier ingenting, bare
skyver det ene stykke bort til Elna.
,Gid!* sier Elna, ,gid saa flot du er da |*
Sif tar en stor bit. Mens hun gnasker og deli-
katerer sig, fortæller hun om onkel Lars fra Trond-
hjem. Hun merker ikke at Elna har tat en bit og
siden latt haanden med sukkerstangen ligge i fan-
get. Først da hun har spist op hele sit stykke,
gaar det op for hende, at Elna bare saavidt har
smakt paa sit.
,Men gid! Liker du det ikke —?*
,Joda,* sier Elna fort. ,Jeg er bare saa mæt
saa —*
— Noget saa rædsomt har Elna aldrig smakt.
Nu vet hun hvad det er det ser ut som — det
ligner spættet uldtøisæpe. Og saan smaker det og.
Sif er meget mindre forvænt med slikkeri end
Elna, saa hun har nydt sit stykke. Endda hun og
har syntes, at det var ikke saa godt som hun
hadde trodd. Men hun aner at Elna —. Hun føler
sig svært liten og fattig.
Elna vet det og hun er saa flau og ulykkelig at
hun rødmer. Hun sitter med sukkerstangen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
