Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se 0 —Ä—-]- TT
64
dolt. Helene svarte at jo værsaagod, det skulde
være saa hyggelig om gamle frøken Erdahl vilde
bli med. Og Helene kjøpte en stek til den dagen
hun ventet dem — hun vilde gjøre det litt ekstra
koselig for det gamle mennesket; det var vist ikke
for ofte hun kom sig ut nogensteds. Og saa kom
Fanny trækkende med en veninde og sa ja und-
skyld, men fru Johansen hadde jo sagt hun godt
kunde ta med sig en — —. Og veninden var ak-
kurat et alen av samme stykke.
Uf saa leit det var. At Thjodolf stakkar skulde
ha den mora at skamme sig: over, naar han vokste
til. For at det kom til at gaa med Fanny den
vei høna sparker — ja ellers skulde det være artig
rart, mente Helene.
, Men aldrig bry dig om det du, Toddefar,* sa
Helene til ungen i barnevognen. ,Du er ungen
min du — det er ”a Helene som er mamman din
— er *e ”ke det, guldklumpen min —.*
Sidste gang Fanny Erdahl kom ned og saa til
barnet sit fik Helene forresten vondt av hende.
Det var i slutten av november og et skrækkelig
veir, men Fanny hadde paa sig en graarutet spaser-
dragt av noget tyndt tøi, som der næsten ikke
fandtes uld i; en gammel vaardragt var det vist,
og den var umoderne av facon og skitten og mang-
let flere knapper. Under den hadde hun en yn-
kelig liten heklet vest og en flekket høirød silke-
bluse av noget tyndt, fuffet tøi. Hun var aldeles
gjennemblødt, og Helene maatte laane hende om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
