Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
og juletræfesten i menighetshuset, første mal og
syttende mai, børnenes to landturer om sommeren,
en som foreningen arrangerte og en med søndags-
skolen. Han lot sine smaapiker gaa paa søndags-
skolen, men han snakket aldrig med dem om aan-
delige ting; han var i det hele ikke god for at
snakke om denslags og hadde hellerikke lyst til
at høre andre tale om slikt. Undertiden kjendte
han nok en vag længsel efter at gaa til nogen-
slags møte, hvor der blev spillet og sunget salmer
og Guds ord forkyndt, men hans skyhet var altid
sterkere end hans længsel. Forresten var det ikke
saa at han tænkte saa meget paa disse ting — det
var mere som en bevissthet der var bakgrund for
hele hans tilværelse: at uendelig langt borte 1 det
fjerne var Gud og himmelen som gjemte Klara,
og engang skulde han visselig samles med hende
og leve igjen.
Han gjorde oe ikke regnskap for de
var halvveis seset i ham den nafe ms hustru
døde — som et væld var frosset igjen indi ham,
i hans hjerte pulset det bare svakt og smaat som
vand under isen. Han var svært glad i sine smaa-
piker; en kunde ikke tænke sig bedre og snillere
far. Han tænkte aldrig selv over hvor svak og
blek en avglans hans kjærlighet til børnene var av
det han engang hadde visst at kjærlighet er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
