Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Der kom noget sluknet og utvisket over hans
ansigt i disse aar — det hadde altid været , litt
vekt: han var saa svært blond, og hans store, vak-
kert skaarne øine var meget lyse. Og trækkene
var pene og fine, men haken skjæmmet ansigtet
litt ut, den var lang og smal og flat; nu hadde jo
Gunvald ikke stunder til at rake sig saan til hver-
dags, og skjegroten paa ham var saa lys at den
syntes ikke paa anden maate end ved det den vi-
sket ut underansigtets form endda mere. Allike-
vel saa var Ruud alt i alt en pen kar at se til,
for han var høi og slank og sterk, endda han var
jo blit rundskuldret tidlig av arbeidet.
Da moren døde, var Mathilde elleve aar, Helga
ni og Nelly fire aar; Guldborg var bare fjorten
maaneder. De tre yngste smaajenter var allesam-
men lyse som faren, trivelige, pene, snille og stil-
færdige børn. Men Mathilde holdt sig graablek og
tynd; hun hadde svart haar og mørke, urolige øine;
hun var rastløs og upaalidelig. En skuldejo med
rette kunnet vente, den store piken kunde været
til nogen nytte i hjemmet, men der var aldrig no-
gen greie at faa paa hende; Helga var meget flin-
kere. Mathilde saa ogsaa altid daarlig uti klærne,
ja rent vanskjøttet ofte, endda hun fik mindst saa
meget av nyt tøl hun som de andre børn, som
altid var pene og velklædte. Laura var altid villig
til at hjælpe Ruud med indkjøp av tøi til børnene
og med at holde det istand; hun hadde ingen børn
selv og sa, hun syntes bare det var morro at stelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
