Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
da faren tok væk hænderne hendes, og hun skrek
i, da hun saa hans ansigt.
Gunvald holdt hendes hænder, og han sa bare
ganske stilt:
,Har du rent glemt bort åa mamma naa da, Ma-
thilde?*
Barnet faldt i voldsom graat. Og faren stod
længe med hendes hænder i sine. Saa tilslut tør-
ket han hendes ansigt med haanden sin og han la
den paa hendes hode:
,Aassen trur du det er for mig at høre slikt om
et av barna mine — —. Saa saa, jentungen min,
du faar holde op at graate naa da — du faar høra
aa jeg har at si til dig — —. Aassen trur du det
er for mig du, Mathilde — aa sitta her med alle
dere smaa stakkarane, som inga mamma har —*
,Aa pappa, pappa!"
Om en liten stund sat hun paa fanget til far
sin, saa stor og lang hun var. Længe, længe snak-
ket Gunvald mildt og alvorlig med den lille dat-
teren sin, og Mathilde lovet at aldrig, aldrig mere
skulde hun — —.
Efter dette gik det svært bra en stund. Der
blev ikke spurt mere rapseri eller delagtighet i
denslags historier om Mathilde. Men sandfærdig
var hun ikke. Og der blev klaget over hende fra
skolen. Om vaaren det aaret hun blev tretten aar
skulket hun flere ganger. Og hun blev ved at være
sammen med de mindst heldige børn som var at
opdrive i hele strøket. Allerede nu fik hun ord paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
