Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
naal sprang aapen og stak Mathilde, og hun skrek
vildere og vildere.
»Gaa ut, unger,* brølte han til de andre, og han
slog og slog paa pikens nøkne hud, uten tanke
for hvor haardt det ramte. Han var andpusten, da
han tilslut slap hende. Hun dat i en haug paa
gulvet og hulket som i krampe.
,Slut med den skrikingen — reis dig, unge!*
pJeg — kan — ikke —*
Gunvald tok hende i armen og satte hende ind
i stuen.
»Kanske du huser til en anden gang naa —
hvem som er —* sa han til døren.
Der var ikke lyd i Mathilde næste morgen, og
hendes øine gnistret stygt.
Da Gunvald kom fra arbeidet om kvelden, fik
han vite, at Mathilde ikke hadde været hjemme hele
dagen. Nelly hadde set hende gaa forbi efter
skoletid, sammen med nogen andre børn.
Det blev en forfærdelig aften og nat for Gun-
vald Ruud. Han gik rundt i gaterne, han streifet
over alle løkkerne paa kryds og tvers og han var
hjemom hos sig selv for at se efter, om hun skulde
være kommet. Han var utav sig av angst for
barnet — for hvad hun hadde kunnet finde paa
at gjøre med sig selv, slikt sind som der var i
hende — for hvadslags mennesker bun kunde ha
git sig i lag med, for hvad hun kunde komme ut
for paa gaterne eller jorderne — nattens tider!
Og de ord hun hadde sagt til ham sat i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
