Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jr
Gunvald visste jo nok det var ikke saa farlig
som det saa ut til. Men han var urolig allikevel.
Han hadde været ordentlig ærgerlig paa hende
mange ganger i høst. Det fik være maate paa uti-
dighet og i et kvindfolk, selv om hun var i om-
stændigheter. Han hadde godt merket hun blev
ved at gaa og være sint for det han hadde sagt,
dengangen hun hadde villet skydse Mathilde paa
landet rent paa egen haand. Egenmægtig, det
var hun — og langsint ogsaa, saa det ut for. Men
hun var snil — og bra — svært fornuftig og paa
mange maater. Han var rent forundret over det,
saa fornuftig hun hadde været igaarkveld og imor-
ges — helst hun som hadde gjort saant opstuds
med denne tilstanden sin i begyndelsen og snak-
ket om den 1 tide og utide.
Hun var snil mot børnene og igrunden. Nogen
opdragelse maatte unger ha, det var saa det, og
han hadde jo litet stunder til at se efter slikt.
Det var kanske ikke saa let for Emma heller
altid; hun hadde jo meget at staa I —.
Han hadde næsten lyst til at reise hjem —
endda han visste han var bedst avveien. Men
ved firetiden ringte han hjem og kunde ikke faa
svar. Saa blev han ræd og spurte om at faa
slutte.
Men ingeniøren lo bare.
»Det greier Deres kone og madamen bedst alene
det, Ruud !*
sta — det er naa første gangen med denne her
da —*
12 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
