Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edgar Poe. ’ 0
Lidelse. Men at drømme denne Drøm, det er
jo at oprulle sig et nyt Verdensbillede; det
er at søge en universel Grund for sin
Lidelse; det er at genoprette Harmonien ved
at forstærke alle Disharmonier til Torden;
det er en tragisk Verdensanskuelse, eller om
man heller vil: en æstetisk Verdensanskuelse.
Emerson, hvis Karakter og Livsforhold
tillod ham at føle Harmonien mellem den
ydre og indre Verden, førtes konsekvent
til en praktisk etisk Verdensanskuelse: det
sande er Godt. Poe, der følte sig fortvilet
fremmed i den Verden, hvor Emerson følte
lun Hjemmehygge, kunde først i en skøn
og uhyggelig Idealverden finde det
nødvendige Korrelat for sin oprevne ulykkelige
Sjæl. Derfor førtes han lige konsekvent til
den Verdensanskuelse, der skinner igennem
hans sælsomme Digtning: det sande er Skønt.
x X
x
At efterligne Virkeligheden har aldrig
været og vil aldrig kunne blive nogen Kunsts
Opgave, og Virkelighedstroskab er et
tarveligt Surrogat for Fantasi. Det eneste
Virkelige, der har Betydning for Kunsten, er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
