Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Edgar Poe.
— passion; a longing for solitude — a scorn
of all things’ present in an earnest desire
for the future«. Han var ingen Handlingens
Mand og ingen Elsker. . Allerede i et af
sine første ungdommelige byroniske Digte:
skrev han disse Linjer:
I could not love except where Death
was mingling his with Beauty’s breath —
or Hymen, Time and Destiny
were stalking between her and me.
Og i The Raven, i Annabell Lee, i To Helen
i Ulalume, disse hans lyriske Mesterværker,.
er det alene en Drøm, der har fremkaldt de
passionerede erotiske Udbrud. Lenore —
Helen — Annie, disse aandeagtigt skære og
usanselige Kvinder er Skyer, som favnes af
hans uendelige, genstandsløse Savn.
For dette Savn og dets fortærende:
Kummer har han skabt det store Symbol i
Ravnen, der med sit monotone Never-more
aldrig viger fra den ulykkelige
DrømmersSide:
— the Raven never flitting
still is sitting, still is sitting
on the pallid bust of Pallas
just above my chamber door;
and his eyes have all the seeming
of a demon’s that is dreaming,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
