Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaise Pascal. F
Fornuft», som mødes med Pascals logiske
Instinkter.
Det er Logikeren i Pascal, som finder
sig selv igen i den gamle Filosofs Fryd ved
at trække Slutninger og sige ergo. Det er
som Nietzsche har sagt: Logikeren er af
Naturen Optimist. Han fejrer med hver
Slutning en Jubelfest.
Med Epiktet affinder Pascal sig i Løbet
af sin Udvikling temmelig let. Dybere og
varigere Mærker har han af den tvetydige
Montaigne, det næst foregaaende
Aarhundredes store franske Skribent.
Montaigne er den store Anstødssten paa
Pascals Bane. Sammenstødet gav hans
Udvikling den endelige Retning, men forvoldte
ham Saar, der aldrig lægedes.
Det fortælles, at en gammel Dalai-Lama
engang skulde aabenbare sin designerede
Efterfølger den sidste Hemmelighed, Guds
Ansigt. Og han løftede Sløret for den sidste
Hemmelighed, og bagenom var — /ufe2. For
Pascal er Montaigne en saadan Dalai-Lama.
men det Slør, han løfter, er Sløret for den
unge Tænkers Bevidsthed om sine inderste
Sjæledyb, sine almægtige, ubodelige Tvil.
Vi kender ham som en Natur, hvis eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
