Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Blaise Pascal.
altid modsigende og modsagt af sig selv —
saa er Mennesket.«
Alle Pascals Tanker udstraaler fra denne
dualistiske Grundbetragtning: Mennesket er
samtidig noget uendelig højt og noget
uendelig lavt; stort ifølge sin oprindelige
Bestemmelse, smaat ifølge sin korrumperede Natur.
Elendig er Menneskets Lod, men det er stort
i Bevidstheden om sin Klendighed. Alle
dets Lidelser beviser netop dets Storhed.
Ce sont mistres de grand Seigneur; — en
detroneret Fyrstes Lidelser.
Og han sammenfatter al sin Undren,
-Beundring og Foragt i dette Udraab, der
larmer som et Stenras: »Hvilken Kimære er
ikke Mennesket! Hvilket Paradox og hvilket
Uhyre! Hvilket Kaos, hvilken Modsigelse,
hvilket Vidunder! Alt, værendes Dommer og
Bedømmer, — dog blot en Orm af Støvet;
en Forvarer af Sandheden, og dog en Kloak
af Misregning og Uvished. Universets Pryd
og dets Afskum!«
Man begynder allerede at skimte
Tendensen i denne generelle Fremstilling af
Menneskenaturens Dobbelthed og
Fordærvelse. Af begge Dele skal Arvesynden
fremlyse som en uomstødelig Kendsgærning, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
