Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Teodor de Wyzewa.
Det er ligegyldigt, hvor man slaar op i hans
Passionshistorie. Det er altid sit hede Hodes
Fostre, han elsker, giver sig hen til,
ydmyger sig for, afskediger. Hans Sanser synes
at hvile, men i hans Hjærne holdes en
Hexesabbat af Skygger og Syner. Han kender
sig efter Omstændighederne henrykt lige til
Salighed med sin imaginære Elskede eller
fortvilet lige indtil Selvmord; — et Øjeblik
ydmyg, bedende, prostrat, i det næste stolt,
ophøjet i sin Melankolis tragiske Storhed.
’ Allerede som Barn har Valbert en Slags
Forelskelse, og allerede da er han en
forholdsvis udviklet pezt Analyste. Det er en
ung Dame, som ofte giver ham Legetøj og
tager ham paa Fanget. Dette første
Kontakt med Kvinden jager alt et varmt Pust
gennem hans Aarer. Han fornemmer
hendes Parfyme som en svag Beruselse og
tilståar hende strax sin Kærlighed. Han
fortæller Alverden, at han er forelsket; det er
hans Lykke at gaa lange Ture med hende
og kende sin Haand i hendes. I hans
Barnehjærne raser allerede de forunderligste
indfald. Han tviler paa, at han genelskes,
tviler paa sin Kærlighed. Under en eller
anden Indskydelse kaster han sig grædende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
