Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ønskekvisten 139
FRU HAMANN. Men kjære dig . .. det var Hamann
som indlot sig med manden. Og sæt nu, at det
var vand da?
MARNER. Vand! Jeg spytter i mirakelvand !
JOHANNE. Det var et mirakel, at han holdt op at
halte.
HENRIK. Ja, det var et mirakel. (Begge stirrer betyd-
ningstuldt paa fru Hamann.)
FRU HAMANN (ler høit). Aa kjære søte unge menne-
sker. Tænk at dere heller ikke vil vite av mirakler!
Men hør her: nu skal jeg si dere: naar man har
saa mange legemsfeil som hans, saa er det slet
ikke no mirakel, om man i farten ikke kan huske
paa allesammen,
JOHANNE. Men det er sandt ... han gav mig jo cen
hundrekroneseddel i pant. Hvad skal jeg ... hvor-
dan skal jeg faa git ham den igjen? (Tar den op
av lommen og bretter den ut.) Men Gud!
HENRIK. Det er jo en tusenkroner!
JOHANNE. Hvad skal jeg gjøre?
MARNER (forsvinder fra vinduet og styrter et øieblik efter
i rasende hast nedover havetrappen til de andre. Har nu
slængt paa sig en slobrok). Hit med den, ven min, saa
faar jeg se om den er ægte.
FRU HAMANN. Kan du ikke nøie dig med dine sed-
vanlige 10 procent?
HENRIK. Tusen kroner. Han var nok ingen almin-
delig sagfiler.
MARNER (begeistret). Hvor vil du hen? Han var
kunstner, stor kunstner . .. tusenkronekunstner . .
hvor er det blit av ham? Jeg maa efter ham. (Vagger
i ilfart over tunet og kolliderer i stakitgrinden med Ha-
mann som vild av ophidselse kommer fra venstre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
