Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Regnskabets dag
-
KAREN. At du tændte Arthur! (Finn Hegaard og Fri-
strup ind.)
FRISTRUP. Nei, det nytter ikke. Du er mig for reso-
lut i stødene.
FINN. Ja der kan du se. Det er ellers en egenskab,
du savner i mit daglige liv.
FRISTRUP. Nei, der render kuglerne fra dig, du.
FINN. Va banque, ja.
FRISTRUP. Men se, der har vi junkeren. God aften,
herr Arthur.
ARTHUR (forbi ham). Far, lad mig faa lov at snakke
med dig.
FINN. Kom her, min ven. Vor gjæst undskylder os.
(Begge ud.)
FRISTRUP. For en hanekylling !
KAREN. Ganske ung. Jeg er for uberørt til at høre
om hans bedrifter. Han gaar til sin far med dem,
til mig kommer Martine og slubrer i minderne om
hans bestefar. Synes du ogsaa, jeg er ganske ung?
Jeg har en mandbar søn og en mand med sølver-
stænk i haaret, en filosof, som ikke gjør en kat
fortræd.
FRISTRUP (imod hende). Du er ung og du er deilig.
Karen, hvor længe skal jeg vente paa dig?
KAREN. Graadig er du, gudskelov. Men du skal vente.
Jeg er ikke såa ung, Erik. Jeg har ført regnskaber
i mange aar.
FRISTRUP. Og hvad har du regnet ud?
KAREN. Mine kræfter. Jeg maa ramme ham, og det
kan jeg ikke, hvis jeg følger dig nu. Jeg gruer mig
for hans skuldertræk.
FRISTRUP. Du tænker mere paa ham end paa mig.
Du elsker mig ikke, Karen.
KAREN. Erik Fristrup, du er en statelig mandsper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
