Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Regnskabets dag
KAREN. Du ler. Han skulde henvendt sig til dig? Du
har formodentlig skatte i strømpelæsten.
BESTEMODEREN. Ti, Canaille! (Fristrup ud i spisestuen.)
BESTEMODEREN. Har du sagt ja til dette, Finn?
KAREN. Og lyst velsignelse. Ja du maa gjerne le.
BESTEMODEREN. Hu, jeg fryser. Jeg vil op til mig
selv. Hvor er Martine? (Karen ringer og gaar ud til de
andre.)
BESTEMODEREN. Du fryser ogsaa, Finn. Hu, frosten
kommer over os alle.
FINN (op og ned paa gulvet). Ja, det er den store sygdom.
BESTEMODEREN. Men Finn, Finn, dette er uværdig.
FINN. Det kan du neppe dømme om. Ser du ikke, at
jeg stiller mig udenfor? Jeg har faat afsmag en
gang for alle, for længe siden. Du burde kunne for-
staa det.
BESTEMODEREN. Du skyder skylden paa mig. Det er
umandig.
FINN. Uværdig, umandig! Hvordan har du kunnet faa
med dig alle talemaader ind i alderdommen?
BESTEMODEREN. Det er hende, som har knækket dig.
For slige sunde raa instinkter fra folkedybet kom-
mer vor aandelige noblesse tilkort, min ven. Hun
ler dig op i ansigtet med stærke tænder, og hun ler
smittende, du. Alle kommer til at le, jeg ogsaa. Jeg
vil ikke kunne bare mig, naar de latterlige tanker
falder over mig. Nei, nei. Slig var ikke mændene
i min tid.
FINN. Det er godt for dig, at du har minderne. De
store dage er forbi.
BESTEMODEREN. Jeg ser bare raahed og uformuen-
hed. ’Jeg’er ikke”hjemme i tiden længer Detker
forfærdelig at bli gammel. Jeg har ingen at holde
mig til.
FINN. Du kunde haft mig, som jeg har Arthur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
