Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Mimosas hjemkomst
ber længer. Forhaabningerne er blit sorte og slappe
som blomster, der er fingret med. Vi er døde ja —
døde.
ARTHUR. At De selv endelig indser det. Et menneske,
som lever, vimrer ikke.
PREBEN RUST. Nei, det skubber sig frækt tilveirs. Det
traar vore blomster sorte.
ARTHUR. Ja, De er blit en olding paa en kvæld. Det
er, fordi Mimosa staar saa ungt mod Dem. Hørte
De, hun kaldte Dem ogsaa dum og gammel.
PREBEN RUST. Mimosa —
MIMOSA. Du blir ensom. Det er godt, du kan lægge
’kabaler.
ARTHUR. Nu rammer de blaa lyn Dem, Preben Rust.
Kolde og klare fra de øinene, De elsker.
KAREN. Arthur —’!
PREBEN RUST (til Arthur). De vil komme uendelig
langt. For De mangler ædelmodighed.
KAREN (til de andre). Han er desperat —
Du skal ikke være fortvilet, Arthur. Jeg sidder
og gjemmer paa en stor glæde til dig.
ARTHUR. Desperat! Nei, jeg gjør mig fri og reisefær-
dig. Jeg lægger paa svøm —
KAREN (skuffet). Saa véd du det alligevel —
ARTHUR. Hvad véd jeg?
KAREN. At du kan reise. Jeg har siddet bristefærdig
med hemmeligheden.
ARTHUR, (spændt). Hvad sir du?
KAREN. Ministeren — — sætter sig ud over mesterens
indstilling. Han har lovet — —
ARTHUR. Ministeren? Fristrup?
Hvem har han lovet det? Har du bedt ham? (For-
staar pludselig.)
Aahaa! Hahaha! Ja, det er sandt. Han var jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
