Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 For træet er der haab
paa sanatoriet, sygdommen tog en gunstig ven-
ding. Kavernerne har lukket sig.
VENNEN. Hah! Kavernerne! Jeg var den eneste
som sa det paa forhaand. Tuberkler, sa jeg. Tu-
berkler, kjære ven, er lunefulde som kvinder — (med
meget eftertryk) sa jeg til Adolf.
DOKTOREN. Ja, da var det jo heldig, at tuberklerne
tilfældigvis var i godt lune.
VENNEN. Hmm ... Sygdommene er uudforskelige.
Se nu pa mig for eksempel.
DOKTOREN. Du har da aldrig været syk.
VENNEN. Nei gudskelov! Men hvorfor har jeg al-
drig været syk? Kan du si mig det?
DOKTOREN (vender sig). For det første, fordi du har
en tæt ugjennemtrængelig kubbe af en krop, og for
det andet fordi du pleier det du kalder dette usle
legeme med den våreste og kjærligste omhu.
VENNEN. Nei min ven. Sygdommene er uudforske-
lige. (Ryster paa hodet.)
DOKTOREN (reiser sig og strækker armene). Du fik jo
forresten ikke’ret;"du heller US Edrr fas Booker
hans gjorde jo lykke den trods dine kritiske hum-
bugprofetier.
VENNEN. Er Du gal! Jeg som sa den var et mester-
verk ... en svanesang paa prosa.
DOKTOREN. Ja det blir den altsaa ikke.
VENNEN (med en nuance af misnøje). Nei det later ikke
til. (Konvalescenten og efter ham søsteren frem
i baggrunden.)
KONVALESCENTEN. Stemmer, sa De — jovist der
har vi jo doktoren . .. og Klercken ogsaa. (Frem mod
dem. De hilser og trykker hverandres hænder.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
