- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
7

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mester Frans Villon ig

og sætter noget mere plaserligt paa tapetet, idet han
lige frem undskylder sig med, at de høiere ting kje-
der godtfolk umauerligt.

Saa sætter han da op sit testamente, overdrager
treenigheden sin arme sjæl og ormene sin magre
krop, reflekterer alt imens over verdens forgjænge-
lighed og fruentimmernes snedighed, bekjender sine
synder under bod og taarer og skriver ballader til sine
svirebrødre, beder til Jomfru Maria og fortæller ily-
stige historier om munke og pigebørn, fryder sig
med at foreholde glædespigerne de elendigheder og
alderdomssvagheder, der skal komme over dem, og
dikterer tilslut sin egen gravskrift og den bøn, hver
vandringsmand skal bede over hans grav. Og alt
dette med den samme betagende ukunstlethed, enten
han spotter eller spøger, enten han ler eller graater,
som om det gik en bred strøm gjennem hans liv og
digt af alle menneskelige følelser, de høieste og la-
veste paa en gang, i en egen sorglystig forening.

Hvad der fører Villon nærmest til vort hjerte og
fjernt fra vor forstand er hans totale mangel paa
indignation, — en mangel der betinger hele hans dig-
teriske personlighed og gjør ham til det han først og
fremst er, sin tids digter. Det vilde være utænkeligt
i dette og endog i det foregaaende aarhundrede, at
en begavelse skulde gjennemgaaet den syndflod af
lidelser og uretfærdighed som Villon, uden at uret-
ten havde gydt en harmesydende glød i al hans digt-
ning. Hos Villon findes knapt spor af noget saadant.
Han kan blusse op et øieblik mod den grumme bisp,
men glider snart indolent over til noget mer «plaser-
ligt». Det er noget heltemodigt i denne indifferens,
der først og fremst kommer hans personlighed til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free