Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werther i lys
daaben, hun gjør et besynderlig vissent indtryk. Man
kan allene tænke sig hende som en liden fornuftig
og smægtende pedantinde med papillotter i frisuren
og lugtevandshjerte i lommedugen. Naar hun staar
ved vinduet hos Werther og ser skyerne drage bort
efter en tordenbyge, da siger hun ikke: Nei se, nu
skinner solen! men hun siger: Ach Klopstock! — ja
med taarefyldte øine: Klopstock!
Ogsaa Werther har en uudholdelig mængde litte-
ratur for alle sine gefuhlsame Empfindungen. Saa
længe han enånu gaar stille, drømmende og betrag-
tende omkring i den fredelige natur og finder en til-
svarende fred i sit eget indre, bærer han Homer under
vesten og glæder sig ved hans ophøiede episke ro.
Men naar lidenskaberne begynder at storme i hans
sind, foretrækker han «bjergene omsuset af storm-
vinde og fossenes brøl og dampende taage, hvori fæd-
renes aander hvileløst synes at svæve» — og Ossian!
Ja, naar han har bestemt sig til at søge døden og
gaar op til Lotte for sidste gang, da sætter han sig
hen at læse høit for hende lange, skrækkelige vekla-
ger af Ossian: — «hendes stemme kom over søen.
ÅArundal, min søn, steg ned af høien, sin bue bar han
i haanden, og fem sortgraa hunde fulgte ham i hæ-
lene. Han saa den dristige Erath ved bredden, og
han greb ham og bandt ham til egen; fast omuslut-
tede han hans hofter, og den bundne overdøvede
størmene med sine hyl . . . bølgerne sønderslog baa-
den, og Arnar styrtede i søen for at redde sin Daura
eller dø; . .. og allene paa den bølgebeskyllede klippe
hørte jeg min datters klage. Mange og høilydte var
hendes skrig, dog kunde han ikke redde sin fader; i
maanens blege straaler saa jeg hendes skikkelse, og
2 — Nils Kjær. III,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
