Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Florentinske fragmenter AS)
turen, men desto stærkere vilde det føle sin egen
menneskemagt. Ingen splid, men en dyb forstaaelse
mellem natur og mennesker, idet naturen var menne-
skelig og menneskene naturlige. Den formede sig
lydig under viljer, den blev stof under kunstneres
hænder. Et folks plastiske fantasi maatte udvikles
i slige naturomgivelser, og troligvis er havekunsten
en af indledningerne til de formende kunster.
Hermed er angit den plads, landskabet kom til at
faa i det florentinske maleri. Det forekommer blot
fligevis, afskaaret af en vindusramme eller et søile-
par, det er blot et dekorativt supplement; det er al-
drig ensomt, aldrig uafhængigt af menneskene, det
har ikke nogen egen mening og ikke noget eget sprog.
Landskabet spiller den rolle, som sig hør og børien
kunst, der er blomsten af en bys kultur. Naturen er,
hvad den er, ved mennesket og for mennesket, og
det er denne ide: det suveræne, uafkortede menneske,
som er den florentinske renaissances ide. ....
II.
De florentinske paladser er ikke som rigmandshu-
sene i de moderne stæder samlede i bestemte bydele.
Florens kjender ingen aristokratiske strøg. Allerede
i republikens tidligste dage krævede Signoria regn-
skab af hver borger for hans byggeplaner, og en lov
forbød ansamling af de skjønneste bygværker i visse
kvarterer. Derfor har den gamle stad ved Arno ind-
til denne dag bevaret dette præg af demokratisk nob-
lesse, der staar i saa streng og ædel kontrast til alle
moderne opkomlingsbyers fysiognomi.
Her har hver gade og hver gyde sit slot, og disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
