Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Florentinske fragmenter 45
nien og Frankrige var hver for sig smeltet sammen til
stærke statsenheder, men for ingen italiener existe-
rede der noget andet fædreland end hans by. Den
romerske enhed truedes nordfra af den begyndende
reformationsreisning og indenfra af pavemagtens egen
korruption. Paverne stod i alle henseender, i kløgt
og grumhed, i forvovenhed og i kjærlighed til pragt
og kunst paa lige fod med de bedste verdslige fyrster
i de italienske smaastater, og rimeligt nok, siden ad-
skillige af disse var deres eget kjød og blod. De
kjøbte sig et stakket slaraffenliv paa Petri stol og
lod forøvrigt syndfloden stige.
Et politisk anarki uden lige før eller senere, en
arena for alle ærgjerrigheder, alle intriger, alle store
og alle skumle planer, men ingen samlende tanke,
intet stort politisk ideal, derfor ingen selvfornægtelse,
ingen lydighed, ingen korporationsaand. For mange
høvdinger, og for smaa flokke. Den politiske viden-
skab blev derfor i hin tid til et studium af menne-
skelige passioner. Dens hoved var Machiavelli, som
gik ud fra, at alle var født med attraa til at herske,
politik blev at skifte lige mellem de mange ærgjer-
righeder, give dem alle efter tur spillerum, — og dette
var principet i den florentinske forfatning; eller po-
litik blev for den, der havde evne til at herske, at
befæste sin magt under skin af at opretholde frihe-
den, og dette var de første medicæeres beundrings-
værdige kunst. Udenfor Machiavelli’s stad fik de-
spotismen aldrig disse slebne former.
Fra forskjellige standpunkter er dette italienske
anarki fordømmeligt, men fra kunstens ikke. Vi kan
neppe tænke os nogen naturligere politisk baggrund
for tidens mægtige intellektuelle bevægelse. Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
