Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. februar 1902 63
dens hele og runde og uanfægtelige overbevisninger.
Han er aandsdemokrat som enhver den maa være,
der skal faa nogen stor og varig plads i folkets hjer-
ter, og hvad mere er: han er det uanstrengt og op-
rigtig og naivt. Man maa kun ikke med aandsde-
mokratisme forbinde begrebet om en forkjærlighed
for jevnhed og gjængshed, for plathed og sneverhed.
Folket elsker netop storheden og eventyrligheden,
men det dømmer absolut, fordi det føler stærkt. Dets
fantasi vil ikke opholde sig ved de mangfoldige trin
mellem yderlighederne, den vil ikke besværes af alle
de mellemliggende muligheder, den kan flyve, men
ikke gaa, folket vil beundre eller foragte, i sine sole
vil det ikke se pletter, i Satan intet af Lucifer. Og
saadan var Hugo. Man lade sig ikke vildlede af hans
hang til at stille modsætninger steilt op mod hver-
andre i den samme sjæl: moderkjærligheden op mod
den grusomme sanselighed hos Lukretia Borgia, for-
fængeligheden og fadersvagheden op mod granitviljen
hos Cromwell, for blot at nævne to eksempler af
hundrede, ti enhver af Victor Hugos karakterer er
bygget over den samme grundplan. I dem alle ligger
et par uforsonlige lidenskaber og skuler påa hver-
andre, la belle et la béte i samme menneskelige hylle.
Dette er ide, teori, den berømte teori om det groteske
i det berømte forord, men i den digteriske udførelse
bliver denne troskab mod et dramatisk doktrin for
tung; iagttagelse af en regel erstatter ikke iagttagelse
af livet. At denne kontrasøgen ikke har noget psyko-
logisk formaal, ser man best af hans egentlige gro-
teske figurer, hvor modsætningerne ikke er holdt in-
denfor karakteren, i Quasimodo, Gwynplaine og saa
mange andre, hvor en ensformig sjælelig skjønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
