Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don Quijote VA |
Da han ti aar senere havde fuldendt den store
digtning, skrev han: «Mit verk er forspildt, og mit
liv har været en lang uklogskab. - Jeg gaar og bærer
påa min ryg en sten med en indskrift, som fortæl-
ler om alle mine feilslagne haab.»
Saa sidder han den gamle kriger, den gamle dig-
ter i sit lille armodslige hus i Valladolid og nedteg-
ner sine feilslagne haab. Men hans bitterhed opløser
sm mensthanskriver IE sml Han befri "sig rer
umaadelig overdrivelse af suforholdsmæssighedean
mellem de fantastiske fordringer til livet og livets
egen impertinente nøgterhed. Hans urolige, tapre og
stolte sind vinder ligevegt i den store selvironi. Cg
han ser hele det livagtige gespenst af ridderen, hvis
skygge vil sees til alle tider: i kirker og parlamenter,
i det daglige liv, blandt folkets førere og ungdom-
mens, i videnskaben og i digtningen, blandt forkjæm-
perne for afblegede idealer eller for det allernyeste i
sandheds-faget.
Og et ansigt, som er streifet af Don Quijotes skygge
ersE sik alvor uryggelist: Det vil”kunne"Fyse "af Fen
glød indenfra, men aldrig af det straalespil, som
speiler et sinds underfundige mistanker om, at ver-
den ogsaa vilde bestaa uden den vandrende ridder,
som netop bryder en lanse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
