Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Leonid Andréjef
ter, da han dog ogsaa er menneske og ikke bare ren
tanke. Og for efter fuldendt daad at beholde udsig-
ten til at undgaa Sibirien, anstiller han sig periodisk
utilregnelig. Han sætter sig grundig ind i de sidste
nyheder paa psykiatriens omraade, saa han kan gjøre
det skuffende naturlig, uden overdrivelse, uden den
risiko at blive holdt livslænge i galehus. Og til fast-
sat tid udfører han med koldt blod sit forsæt ...
Nu bestaar novellen i hans redegjørelse for de sag-
kyndige, som er sat til at bedømme hans tilregnelig-
hed. De kjeder ham med sin hensigtsløse omstæn-
delighed, og fordi et spørgsmaal har reist sig paa-
trængende mellem hans tanker, tager denne redegjø-
relse, som han egentlig skriver for at vildlede, form
af en bekjendelse, et frygteligt opgjør, en vild fortvilet
forsvarsfeide mod dette spørgsmaal, som besætter
ham: Var jeg vanvittig, da jeg trodde at spille van-
vittig? Er jeg vanvittig?
Det er selvfølgelig her saa lidt som i Raskolnikof-
tale om, at forfatteren reiser nogen debat om det ør-
kesløse problem, hvorvidt et mord altid er en forbry-
delse. Tyngden i novellen ligger heller ikke i den
gjennemførte konsekvens i beskrivelsen af en slags
intellektuel satanisme ... det er ikke en type drevet
ud i karikaturen, forfatteren har villet skildre, men
et enkelt til umenneskelighed fortabt menneske. Og
det menneskelige glimt, det hellige oprør mod be-
sættelsen af det onde bryder frem i en mægtig inkon-
sekvens. Han fortæller:
«En vakker Høstsøndag oplevde jeg følgende: En
liden Pige i ulden Kjole og med Lue paa, hvoraf bare
Næsetippen og de røde Kinder stak frem, vilde stolpre
hen til en Hundehvalp, som var lidt mindre end hun
selv . . . Pludselig blev hun bange, vendte sig om og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
