- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
116

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Holberg

Moliére har efterlignet den samme komedie, og Moli-
éres Harpagon er i visse maader mere type og min-
dre menneske end Plauti Euclio. Moliéres gjerrige
rummer ikke en tanke og ikke en sindsbevægelse,
som ikke angaar skatten, hver levende fiber og trevl
i hans hjerte er størknet under et belæg af guld. Og
det samme gjælder om alle karakterer i Moliéres skue-
spil: de bliver i sig selv og er helt og holdent, til de
yderste, konsekvenser, besat af en eneste lidenskab
eller enenesle frxkide:

Hos Holberg finder vi det samme. Han knytter en
bestemt daarskab til en bestemt person, og personen
og daarskaben er dermed uopløselig forenede, lige
indtil digteren fører personen ind i en konflikt, der
aabner hans øine, eller lader stykket ende med en
knaldende demonstration af daarens uforbederlighed.

Overhodet er dette den komiske karakteristiks en-
sidighed. Den lader en eneste egenskab ved et men-
neske stikke sig frem paa alle de andres bekostning,
den stiller i grel belysning en side ved mennesket og
lader de andre sider ubelyste, den udhæver indtil
overdrivelse det fremtrædende og iøinefaldende, og
man kan med en vis ret sige om enhver komisk ka-
rakter, som Pernille siger om magister Rosiflengius:
Han er vel nok skabt for at være pukkelrygget. Men
denne ensidighed er nødvendig i to henseender: Den
tjener digterens moralske formaal, og den betinger
digtningens komiske virkning. Digteren vil en be-
stemt grasserende last eller daarskab tillivs; frem-
stillede han den uden understrygning og udhævelse,
lod han sin person blot i maadelig grad være befængt
med den, og heftede han sig dertil ved de undskyl-
dende og forklarende omstændigheder, saa vilde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free