Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale ved Ibsenfesten 143
til andre mennesker. Han trænger dem som tilsku-
ere, bivaanere, han trænger deres bifald eller ialfald
deres misundelse.
Han mangler den egentlige menneskelige, mandige
suverænitet, hans selvfølelse er ikke umiddelbar
og selvfølgelig, den er ikke et roligt lys i hans indre,
men en liden glippende lue, som uafladelig maa til-
føres næring fra omgivelserne.
Det gyntske selv — det er den hær
af lyster, ønsker og begjær — —
Det gyntske selv, det er det hav
af indfald, fordringer og krav .
kort alt, som netop mit bryst hæver
og gjør at jeg som saadan lever .
Med andre ord: Peer Gynt er det almindelige men-
neske, han er moralsk indifferent, han er som folk
flest, ikke ond, ikke god, hverken kold eller varm,
men som skrevet staar: lunken. Han mangler i høi-
ere mening personlighed, fordi han aldrig har lyttet
til og lydt andre stemmer i sit indre end lysternes,
ønskernes, begjærenes og aldrig har kjendt nogen op-
drift mod det evige, aldrig har forfulgt noget fjærnere
maal end sin egoismes og ærgjerrigheds tilfredsstil-
lelse. Han skulde derfor hverken kunne opnaa salig-
hed eller fortabelse, han skulde være dømt til at for-
svinde sporløst, gaa under som et vissent blad i det
almindelige stofskifte.
Saa usigelig fattig kan en sjæl da gaa
tilbage til intet i det taagede graa...
I den mægtige sidste akt ser vi ham derfor flak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
