Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Medea
dommelige love, har sidst af alle noget at haabe af
retfærdigheden. Hendes skyld kan ikke sones ved
passiv resignation i ulykken og straffen. Den er uop-
rettelig, den er tragisk, fordi den driver hende til nye
og forfærdeligere forgaaelser. Det er det forhold, at
skyld yngler, og at brøden avler brøde, den tragiske
digter fremstiller. I stolt ydmyghed forkynder han
den strenge lov, at enhver handling er et uløseligt led
i livsløbets lænke. Den menneskelige frihed bestaar
kun i erkjendelsen af denne nødvendighed. Selve den
antike forestilling om skyld er metafysisk og ude-
lukker det moderne spørgsmaal om viljens frihed
eller ufrihed. Helleneren var bevidst fri, naar han
fandt sin personlige vilje i overensstemmelse med sit
ophavs, sin slegts, sine guders vilje. -Vilde han i
trods, var han sig bevidst brøde og brud. Og naar
den ældste af tragikerne i sin mægtige trilogi udvik-
ler den tanke, at selve pieteten kan lede til den dybe-
ste tragiske konflikt: at Orestes maa forbryde sig,
fordi han maa hevne sin far, skjønt ofret for hans
hevngjerning er hans mor, saa fatter vi den store
græske idé: at det at handle er ét med det at lide, og
det at lide er ét med det at være skyldig.
Euripides” samtidige tog intet anstød af Medeas ka-
rakter og hendes tidligere ugjerninger, som digteren
slet ikke fordølger. De kunde med Jason mene, at
aldrig vilde en hellenisk kvinde myrdet sine egne
børn, men indgjød hendes ugjerninger dem end gru,
kaldte hendes lod alene paa deres medfølelse. Dig-
teren levede i et milieu, hvor han ikke behøvede at
besmykke eller forsvare sin heltinde. Hendes ulyk-
kes omfang, hendes smertes storhed var hendes for-
svar. Og saa mægtig er digtningens pathos, at vi end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
