Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I COLLINS SPOR
Jeg har endelig faat læst »det nyeste mesterværk
i vor literatur» og maa atter forbauses over den «le-
gende lethed», hvormed norske digtere frembringer
mesterværker oppe i den høie alderdom. Vor helt
igjennem paalidelige kritik trænger ofte kun stak-
kede nattetimer fra en bog af en af de store gamle
er kommet ud, for at læse sig til, — ja, hvad siger
jeg, den faar undertiden ikke tid til at læse; den skal
jo skrive, — til at skrive, at nu har igjen et mageløst
mesterværk seet lyset. Med forunderlig tæft, eller for
at bruge et sømmeligere udtryk: med forunderlig
divinatorisk evne behøver den bare at se et af de gode
gamle navne paa titelbladet for straks at falde i hen-
rykkelser over de nye psykologiske dybder, de nye
skildringens høider, over alle fundene, al finheden, al
friskheden — kort sagt mesterligheden i mesterens
nye mesterværk. Saa legende let tar denne vor kritik
sin opgave.
Og saa kommer Collin. Da er allerede sukcessen
fuldkommen, ja saa hastig som alting nutildags fore-
gaar, er begivenheden allerede udbasuneret naar han
et par dage forsinket indtræffer med det glade bud-
skab. Collin gaar nemlig ikke saa sporenstregs paa
maalet, han traver lidt paa vilden fod om i sin be-
undring og fortolker sig besværlig gjennem subtile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
