Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Collins spor 179
Den fortræffelige Jørgen tror, at nu har han vun-
det. Han er naiv nok til at indbilde sig, at hun har
hengivet sig til ham i ung hensynsløs elskov, at hun
er hans som han er hendes, og den ulyksalige tillader
sig at anlægge en seierslykkelig mine. Dermed er han
solgt. Den reaktion som vilde indfundet sig hos
hende, hvilken mine han nu end havde anlagt, stiger
til blankt raseri overfor hans ømme, beskyttende op-
træden. Han! «Han som burde kastet sig i støvet og
kysset den nederste søm af min kjole!» ... siger hun.
I virkeligheden sker her det afgjørende brud. Alt
hvad der senere foregaar mellem dem er uundgaaelig
dømt til at bestyrke hendes forudindtagne stemning
mod ham. Den uskyldige ting, at han prygler sin
hund paa aaben gade, svulmer op i hendes fantasi til
hjerteløs brutalitet . .. og i Collins ikke mindre op-
hidsede fantasi fremstiller det sig som udslag at
krigsmoral, slavepiskermoral! Mindre kan ikke gjøre
det.
Men hvad man nu end finder for godt at kalde det:
paa Mary aabner det lille optrin øinene: hun ser, hun
ikke elsker Jørgen Thiis, aldrig har elsket ham. Og
fordi hun er stolt nok og stærk nok, forlader hun
ham, trods følgerne.
Som hendes karakter er fremstillet, er dette den
naturlige løsning.
Men hvad er det for en forurettelse, Collin taler om?
Mary har, som det aller udtrykkeligst fremhæves i
bogen, «af fri suverænitet ydet ham livets høieste
pris.»
Der vifter et kjøligt pust fra disse ord, man tænker
paa noget sligt som snedronningens brudenat, men
han ialfald, denne noksom beklagelige Jørgen Thiis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
