Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK VULLUM
Erik Vullums mægtige graa hat toner frem oppe i
gaden, bræmmerne akkompagnerer sagte vippende
over det bølgende graa haar hans raske gangart, blik-
ket skinner rigt af alsidig velvilje under skyggen.
Han har den frie haand i beredskap til hilsen, til af-
vinken, til understregning af hvilkensomhelst paa-
stand; men den anden klemmer han om porteføljen,
dette bureaukratiske attribut, som er det eneste han
har anlagt i strid med sin fortid, sine anskuelser og
sin absolute uafhængighed, og som er ham ganske
overflødig, fordi hans hukommelse rummer mere end
alverdens porteføljer.
— Erik Vullum, jeg maa faa tale med Dem — —
Han nikker blidt, men ryster energisk paa hovedet,
han er midt oppe i samtale med en anden. Den hand-
ler om Bismarck.
Han er en mand af dem, som lyser en imøde, vak-
ker, venlig, opfyldt af morgenens energi og minderig
som en aften, og dertil et levende unikum, den ene-
ste i sin art, en udpræget skikkelse i et samfund, som
altformeget minder om en maskerade med ensfarve-
løse dominoer. Udentvil er han i slægt med de sta-
telige borgere, som paa Agora samtalede om den lille
stats store anliggender — en praktisk tænker, en fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
