- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
186

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 Erik Vullum

luftspolitiker, hjemme paa torvet og med alle inter-
esser bundne til det aabne og offentlige liv.

Men først naar han taler — og naar taler han
ikke først? — udfolder hans væsen sig i sin vidde
og bredde. Han virker opslagen og omfattende, for-
trolig med ethvert stof . . . han har historien som
den daglige udsigt fra sit vindu, han ser paa dens
fjerne blaaner og paa dens nære mangfoldighed med
det samme bifaldende kjendtmandsblik. Og altid paa
rede haand har han den lille slaaende anekdote, det
malende træk, situationens fremspringende detalj ...
han har sine privatpersonlige erindringer om alt for-
gangent, og han forsænker sig i dem med vemod og
velbehag. I en politisk debat vrimler hans argumen-
tation af henvisninger, især til Englands parlamen-
tariske historie, hvis alle finesser er ham aabenbare.
Og idethele har han arsenalet fuldt af paraleller til
hvad der end maatte forefalde. Det bestikkende ved
hans omgang med historien er, at hans meninger og
overbevisninger beskinnes af vekslende stemninger.
Han kan undertiden lade sit humør gaa ud over og
sælsomt forringe dens massive storheder. Men i re-
gelen er han besjælet af sympathiske følelser . .. i
regelen straaler der ud af hans tale en varm aner-
kjendelse af det velbeføiede i tingenes arrangement
og af det glansfulde i de store rollehavendes ydelser.
Selv mismodvækkende begivenheder og karakterer
stiller han helst i formildende belysning. Han har
tillid til tiden, fordi den uafbrudt er under afløsning,
og han har den tillid til menneskene, en mand for-
modentlig bare kan bevare, som aldrig har søgt eller
opnaaet den allerringeste fordel for sig selv.

Som folketaler mødes han derfor neppe af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free