Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PER SIVLE
Han stak af fra de andre, svær og busket, tung i
gangen og ludende som en træt kjæmpe. Brynene og
det stride haar gav ansigtet et præg af barskhed, som
det nøiere beset ikke eiede, og de gode dunkle øine
stirrede visst ud gjennem et par cirkelrunde briller
fra optikens barndom.
Han gik for sig selv, dukkede op som tilreisende,
man iraf ham i en krog af Grand kafé, og saa for-
svandt han igjen. Han sturede i trøstesløse hotelvæ-
relser, han grov i sit mismod, og stundom friede der
sig ud af hans ulmende gløder en lys lue af poesi.
Byrden af ubrugte kræfters melankoli knugede
ham. Han skulde været en skald i en høvdings følge,
men der var i tiden ingen høvding længer og ingen
daad at besynge. Han forblev tro mod sin ungdoms
heros, Johan Sverdrup, og et af hans sidste digte var
viet den slagnes minde. Men efter Sverdrups fald
følte han sig selv overflødig. Hans lidenskabelige pa-
triotisme kunde vel i Norges fortid og fremtid finde
stof til kvad, men af dets nutid modtog han ingen in-
spiration. Hans forsøg paa at skildre moderne liv er
mislykkede, hans ry som digter vil bevares af hans
bedste lyriske digte og af en samling fortællinger fra
hans barndom og hjembygd.
Sterke og enkle følelser udtrykt i sterke og enkle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
