- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
203

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selma Lagerlåf 203

efter sin smag, fordomsfrit kan kaldes et broderskab,
eller fordomsfuldt en bande, er Gåsta Berling, den af-
satte præst med den henrivende veltalenhed, det bløde
og blødende sind, de hundrede veninder. Det er
svensk stil i dette, at en digterinde vælger ham til
helt og midtfigur i en roman, hvori lysten ved det
menneskelige og ydmygheden overfor det guddom-
melige, naturforstaaelsen og den ekstatiske religiøse
trang mødes og forenes i mægtig drivende sundhed.

Det storskaarne ved svensk sindelag — paa engang
en aristokratisk og folkelig egenskab; aristokratisk,
fordi den hører hjemme, hvor de bedste har magt;
folkelig, fordi den kommer frem, hvor folket er blit
dristig og religiøst af en stor og vanskelig skjæbne
— har ingensinde været opfattet renere, fremstillet
simplere og selvfølgeligere end nær sagt paa hvert
blad i Selma Lagerlåfs værk. Vi føler ved at læse
hende, at det er en stor nation, hun tilhører, og hvis
tilværelses drivkræfter hun glæder sig ved at se
tumle de enkelte menneskeliv som naturgivne, guds-
givne styrere af deres tanker og handlinger. Hendes
godt og ondt er absolut, men ikke destomindre natio-
nalt farvet: hvad høver det sig en svensk mand?
Hvad er en svensk mand uværdig? Hendes store skik-
kelser tilhører sagnet og eventyret, men de kjender
sig, og hun kjender dem, under en fælles histories
ansvar.

Lad hende komme til kvinderne! Hun træder og-
saa der ud fra skogene, ikke med et eventyr, men med
en hymne: «O svundne tiders kvinder! At tale om
eder er som at tale om himmeriges rige. I var selve
skjønheden, selve lyset. Evig unge, evig skjønne var
I og milde som en moders øine, naar hun ser ned i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free