Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Selma Lagerlåf
sit barns. Aldrig brast eders stemme i vrede, aldrig
rynkedes eders pande, eders myge haand blev aldrig
stram og haard. — — I høisalige, gjennem eder
gjorde kjærligheden sine mirakler, og om eders pande
lagde poesien sin gyldne glorie . . .»
Og skulde jeg nævne en af de skjønne svundne
kvinder fra Gåsta Berlings saga blev det ikke alene
Marianne Sinclaire, eller grevinde Elisabeth Dohna,
eller Anna Stjårnhåk, men det blev den næsten ano-
nyme hustru til musikanten og kavaljeren Lillie-
crona, hun som hører hans hjemvés spil udenfor sit
vindu den aarle pinsemorgen og fatter det kjærlig
som en bøn og en hyldest og en lovsang af manden,
der ikke rigtig kan trives uden sammen med den
sorg at have svigtet hende.
Gåsta Berlings forfatterinde fylder femti aar. I en
ting har hun været digtende kvinder ulig: hun har
skrevet ikke ud af savn og armod, men ud af en
overvældende rigdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
