Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUGUST STRINDBERG II
22de januar 1909.
FT:
August Strindberg fylder idag seksti aar og vidner
straalende om den lov, at geniet ikke ældes. Den
enestaaende vældige produktivitet, han har udfoldet,
synes snarere at have forynget ham end tæret paa
hans urkraft. Og mens hans samtidige fra den før-
ste kamptid er forstummede eller døde eller maaske
i hæderlig flid venter paa C. D. af Wirséns klin-
gende anerkjendelse eller hans død og sin egen raske
udødelighed, staar Strindberg midt i nye kampes
hede, ensom og halsstarrig i sit fiendskab til tidens
guder og dens mænd. Og som han selv holder sig
ung, bevarer hans verk sig ungt. Roda Rummet vir-
ker endnu efter tredive aar som nyskabt morgen,
som en virkelighedsopdagelse uden et blegnet blad,
som en hellig vaar af unge forbitrede tanker, af ung
haan og trods, ung varme, ungt tungsind, unge men-
nesker i legemsstørrelse. Den giver os endnu som
ingen af den nordiske realismes bøker lufttonen, sky-
driften i hin vaartid, da livet tindrede af hidsige vil-
jers iver og det gamle samfunds jerikomure vær-
kede og stønnede under revolutionære basunstød. Nu
en menneskealder senere udsendte Strindberg sine
STER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
