Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS E. KINCK
AGILULF DEN VISE
Det er, som alle til overflod ved, et ingenlunde let
tilgjængeligt verk. Faa er ræddere alfarveiene- i
kunst og tanke end den meget belæste, men af ingen
paavirkede forfatter af «Agilulf den vise». Da han i
Decamerone heftede sig ved den lille flygtige novelle
om palafrenieren, som under nattens hætte gjorde
sig et kongens ærinde hos dronningen, var det ikke
den gamle anekdoteforfatters drøie skjæmtefuldhed,
som lokkede hans tanke til at lege med stoffet. Han
gjettede oprindeligere, varagtigere lidenskaber, han
skimtede en større, ældgammel tragisk virkelighed,
hvoraf mindet hang igjen i italienernes erindring,
halvt fortæret af deres glubske interesse for alkove-
intriger; han opfangede den nordiske klang i nav-
nene Agilulf og Teudelinga, og han lyttede til bal-
ladens fjerne dur iangt bagom Boccaccios ustanse-
lige prosa; han fornam sin stammes hyl.
Denne gjenkjendelsesglæde bærer digtningen som
paa brede vinger. Disse mennesker fra en tid, som
er sænket 1 graa” glemsel, lever sit Tiger og! frie log
selvfølgelige liv i digterens fantasi, fordi han over
aarhundrederne kjender igjen den lyse let og de
sterke sind . .. Det er ikke om fremmede han dig-
ter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
