Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«KONG MIDAS»
Hvor ganske anderledes end forrige gang! Fra ur-
premiéren paa Tivoli teater husker jeg en liden iyk
antikvarboghandler, som mødte op bevæbnet med en
knortekjep, og med en vægterpipe som han for sik-
kerheds skyld hadde fæstet i en jernkjætting om
haandleddet. Om det var forfatteren eller skuespil-
lerne eller de eventuelle klappere, han hadde beslut-
tet at myrde ved jeg ikke saa nøie. Men jeg ved at.
han pep. Han klargjorde for omgivelserne at indtil
de hadde slidt hans høire haand af skaftet skulde
de høre hans mening. Og han var bare en af mange,
saa i de dage maatte det være morsomt at være dra-
matiker. Selve pubiikum var dramatisk, det vil si
det var naivt. Det kunde rase, det kunde fraade,.
det kunde gebærde sig som et folkehav eller som det
element Gunnar Heiberg en gang med foragt har
kaldt vandhavet. Stykket blev den gang opfattet som
en pamflet, og selvfølgelig var opfatningen rigtig, for
ordets kunst er nu engang ikke neutral som den der
hænger paa væggene og som et hvilketsomhelst pen-
gefæ kan udnævne sig til skjønner og beskytter af.
Ordets kunst har klør. Kong Midas var en pamflet
over menneskelig paatrængenhet i en bestemt norsk
ytringsform. Naivt opfattet samtiden skuespillet som
en pamflet over Bjørnson, og naturligvis har forfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
