Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Rom
fatte ringeagt for den historiske pietet. Denne nation
slæber paa sin fortid, og det gjælder endnu, hvad
Leopardi sang: O, du mit fædreland, jeg ser mure og
buer og søiler og støtter og øde taarne efter vore
forfædre, «ma la Gloria non vedo!»
At sandhed og virkelighed er vidt forskjellige be-
greber, kom jeg til at tænke paa, da jeg nylig saa
en ny kritisk forbedret udgave af vor gamle verdens-
historie, hvor ulvehistorien om Roms oprindelse var
udeladt. Den gamle amme til Romulus og Remus har
ikke efterladt sig nogen kvittering for opfostringsbi-
dragene, altsaa savnes de historiske dokumenter for
beretningens paalidelighed, og den kritiske historiker
forkaster den som uvirkelig. Men den er alligevel
sand. Ti sandheden paa historiens som paa religio-
nens og alle uvisse videnskabers omraade er uafhæn-
gig af den ligegyldige realitet; den indeslutter én
mulighed og mit personlige forhold til denne mulig-
hed. Det er begivenhedernes gjenklangvækkende, idé-
befrugtende evne, som gjør dem sande. Mens begi-
venheder kan være virkelige og usande paa samme
tid, naar det ikke falder noget menneske ind at til-
lægge dem den ringeste betydning.
I historiens graa morgen flakkede en ulvinde over
de slumrende sumpe, og de første romere drak hen-
des melk. De poetisk ubegavede romere vilde aldrig
have hittet paa denne historie, hvis den ikke havde
været virkelig, foruden at den som sagt er sand. Der-
for holder de endnu den dag idag en ulv i bur paa
Capitol. Gjennem alle tider bevarede de grumheden,
selv da kraften var brudt. Men de holdt ulven i bur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
