Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Smaa jydske breve
som afrevne fyrstikker, en distræt tobaksrøger har
plantet i sin blomsterpotte. Granen er ikke haardfør.
Den er ømfindtligere end noget andet træ. Ung-
graner kan sygne hen efter et spark, og enhver kan
oppe langs Holmenkolveien se, hvorledes skogen lar
skjægget gro i selvopgivelse og graaner af lede ved
synet af den flaue civilisation. Paa sine flade møer
skulde danskerne plante furu. Den har gjennemsig-
ligere naaleværk og kan klare sig med overlys; den
tager sig godt ud i sin rødstammede rankhed, og
dens vredne vækst paa de stormslagne steder har en
trods og en skjønhed, som de møre juletrær ikke kan
opvise magen til.
Vi er igjen ude paa sletten. Det begynder. at
skumre. Husene vi farer forbi, synes at være sunkne
i jorden til tagskjægget; det lyser svagt af de hvide
murlænger. Landet er uendelig fladt. Langt ude
staar to mænd og skufler jord eller gjødsel. Mod den
blege himmel tegner deres silhouetter sig store og
simple som paa et billede af Millet. . Blikket hviler
ved dem, medens lokomotivet larmer afsted. Deres
langsomme bevægelser med spaderne er længe syn-
lige. De er høitideligere end præstens: Af jord —
Toget holder og en ny lyd, en fjern skurende dur
fylder tomheden efter larmen. Det er Vesterhavet.
II.
En gammel kystbo kan veire hav paa langt hold.
Har han længe boet i et indland, vil hans næse være
ubedragelig fin for den friske livsalige pust fra Ta-
latta. De tynde jodstænk i luften kribler den fjærnt-
fra, ja det løse maanesyge væsen om alt fastland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
