Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommerbrev ol
man i fire lange maaneder skal leve under en him-
mel, hvis stærke blaa flimrer som med taager af
guldstøv. Man spænder solseil over sin terasse og
ser ud over markerne, hvor heden øver sin trolddom.
Hvor hidsigt det gror! Al vaarens flor, alle de stir-
rende blomster svides væk, sommeren er for det kraf-
tige og nyttige. Den sværmer ikke. Vinen entrer
espalierne, klorer sig fast med spiraltraadene, virrer
sig hen over støttespilrene, slynger myge, vippende
skud ud i luften. Og der staar misplerne, disse
skjønne, alvorlige trær, saa intimt italienske, at de
paa Giottos billeder er toneangivende i landskabet,
ja betyder landskabet. Der staar misplerne fulde af
saftgule frugter. Og citrontræerne som slet ingen
hvile under sig. Endnu mens de overvintrede frugter
hænger tunge som tændte ampler fra grenene, blom-
strer de i en sky af vellugt. Dette er sommer, dette
er sommeren i Italien. Alt kan denne jord føde, Alt
spiles ud af grodrift under det vaagne ildøie. Hvede
og olje og vin ud af den samme muld, paa den
samme plet jord, og med vin og olje og hvede til
maccaroni kommer menneskene langt.
HE:
Stjernerne begynder at falme mod det graa gry af
dag, og en fin sitren af rødt over bjergene bebuder
solopgangen. Døgnet vender sig. Det er ikke nat
længer; det er ikke dåg endnu. Tiden bier, og
sekunderne tikker ikke.
Paa grænsen af den dæmrende dag, før alle tingene
med alle navnene har fundet sin daglige plads i lyset,
fyldes rummet af urtingenes store graa former. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>