Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Brev om vind og veir
— Guettermiddag, svarte jeg for at blive i lands-
maalet.
Jo, det maa være en ekstragammel mand, det ser
jeg ved eftersyn, enda det begynder at bli skumt her
under fjeldet. Hans øine har set sig ligeglad paa
ensformigheden, de har et tyndslidt blik og ligger
som uransagelig tomhed igjen i et ansigt, der heller
ikke har nogen videre mening med sine træk. For-
oven under lueranden vifter lidt vindtørt haar, som
vel suger næring af mulden i hans rynker; og hans
klær har lett som rusten myr. Ålt det, han har paa
sig, maa være samtidig med hans egen graa forgan-
genhed.
— Skal De ud og fiske? spør jeg henkastet til
indledning.
— Fisk? siger han og synes at dra kjendsel paa
ordet. fisk?
— Ja, siden De er ude i baad — —
— Baad? Aa haa — haad ... ja jasan.
Han er begravet under altfor mange aar. Han har
akkurat en bergvægs evne.til at slænge tilbage ek-
koet af det sist udtalte ord, men det opruller ingen-
somhelst forestillinger hos ham. Han er ikke lige-
frem skabt til tant og underholdning, og hvis vi ikke
tilfældigvis var truffet sammen paa dette ensomme
sted, vilde vi neppe opsøgt hverandre for det gjen-
sidige udbyttes skyld. Kanske han ogsaa snart skal
videre. Regn vører han ikke, for han har sat sig
slig, at det risler fra fjeldet lige ned i ryggen paa
ham.
Der gaar en liden halv times tid, og han begyn-
der at letne. Men den gamle blir trofast siddende ...
Jeg ser, at det blir nødvendig at lænse sjægten, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
