Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAAVEIRSEPISTEL
Skyerne har samlet sig og sluppet fra sig regn, og
naar disse første draaber spildes næsten nølende hen
over jorden, føler vi legemlig tørkens kval som en
tørst i vor egen strube. De forsvinder, de væder ikke,
de preller af mod støvet paa straa og sten, de stjæ-
les af luften og forflygtiges i virkningsløse atomer.
Indtil et brus, et samlet pres af mylrende smæk ind-
leder skuren, væden, det livsalige plaskregn. Det
stritter og knitrer i alle de forarmede vækstliv,
de skrumpne nerver strækker sig, det smasker
i porene, bladene vimser ellevild paa stilkene, til
de overgir sig og hænger slappe af vaadt vel-
være, og støvet slubrer vand og blir til muld igjen,
hvoraf det uretmæssig er taget.
Jeg gaar mod kveld under dryppende trær langs
en sti, hvor barnaalene alt seiler i de smaa bække.
Fremme i en lysning hænger regntaagen let over de
unge furutrær, hvis blaalige naaleholdere ledder sig
mærkelig omslørede op i skumringen. Aaserne
skygger langt udover det blanke vand, nattens bløde
mørke begynder varlig at gjemme alle ting for hver-
andre, mens vesthimlen under regndækket endnu
en stund skinner i en strime af straalende messing.
Sommeren hælder, og alle høstens tegn syner sig.
Der blir stille for folk om strandene, alt som næt-
terne mørkner. Høivandet skyller ind stimer af gop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
