Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skumringsmuligheder 127
er egentlig fra Astrakan, og hans navn er Muikov
Muikovitsj; han lever af vand og frugt og vandrer
paa sin fod gjennem verden: han har været typograf
i Chikago og lærling i et kloster i Birma.
Jeg knaser en edderkop under hælen, og Muikovitsj
farer sammen og vaander sig.
— De dræber, siger han. De udrydder med koldt
blod. De har ikke lov til at pille ved fangerne,
— Kjære Muikov Muikovitsj, svarer jeg. Deres
buddhistiske griller gaar mig ikke an. Det er Deres
private overtro, og jeg vil ikke lade mig indhegne af
kingler i mit eget hus.
Russeren smiler og tier.
— ÅAnerkjender Deres religion intet helvede? spør
han endelig.
Jeg nødes til at tilstaa, at vor religion ikke har
punktet ganske paa det rene.
Om lidt sætter han fingeren paa lysetanden, og vi
blir siddende i sort mørke. Saa tænder han igjen og
stiller hurtig lyset ned paa gulvet. Der tasser bæ-
sterne om hverandre og flygter for lyset med smaa
raslende lyde ned i sprækkerne. Det gule firben lev-
ner i befippelsen en mundfuld af et eller andet in-
sekt. Mundfulden lever endnu og spræller.
— Saasandt der er religion, maa den anerkjende
helvede, siger russeren i en tone som en foredrags-
holder, der netop har fremvist et lysbillede. — Hvis
ikke rædselen, selv den sekundvarige, for hver men-
neske opveied alt, hvad det kaldte sin lykke, vilde
ingen religion være opfundet, eller, engang opfundne,
vilde de alle forsvinde igjen af sig selv. Der paa gul-
vet, for et øieblik siden, fik De et glimt af de for-
dømtes kvaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
